tirsdag, december 18, 2007

Ny blog - nyt site!

Så skete det. Efter at have tænkt længe på hvordan og hvorledes, og efter at have undersøgt diverse systemer, har jeg nu endelig opdateret min hjemmeside.

Det gamle galleri (photos.schollert.net) ligger der stadig - inde bagved. Der er link til det fra den nye side.

Og så flytter jeg blog'en. Den kommer ikke længere til at køre her fra Googles blogger site - den kører nu direkte på mit eget site.
Fordelen ved det er, at den nu kan fungere som "den rigtige" indgang til resten af mit site. Ved at bruge WordPress, som systemet hedder, bliver det meget nemmere også at linge til nye gallerier, sætte billeder ind og meget, meget mere.

I øjeblikket piller jeg lidt ved layout osv., men det er faktisk oppe og køre nu.

Og Jan; der er selvfølgelig oprettet RSS feed. Tror det er RSS2 - men det er vel mindre vigtigt.

Til de af jer, der endnu ikke ved det, så kan jeg fortælle, at jeg har fået job. I fredags fik jeg bekræftet, at jeg skal arbejde som implementeringskonsulent hos StepStone Solutions. Basen bliver i Oslo (Skøyen) men der vil formentlig blive en del rejseri.
Det bliver super spændende, og jeg kommer ind i virksomheden og i jobbet, mens de er i en rivende udvikling. Jeg lægger nok jobbeskrivelsen (eller annoncen) op på mit eget site, når tiden er til det. Skal lige have styr på, hvordan jeg vil have en masse af de ting, jeg propper ind på sitet.
Måske der kommer en gæstebog. Måske et integreret galleri...

Uanset hvad, så flytter jeg nu min fortsatte blogging til http://www.schollert.net

The blog has moved to: http://www.schollert.net

Vi ses derovre.

torsdag, oktober 04, 2007

Nyt fra Norges land

Herligt! "En del" mennesker har efterhånden rykket for, at jeg får opdateret min blog. Det er ikke dumt - så jeg må jo hellere gøre noget, for at få jer læsere opdateret.

Der er sket en masse - og ingen ting - her i Norge.
---
De seneste to weekender, har jeg været på hyttetur. Mads (www.madsalbertsen.dk) har en hytte ved Møsvatn. Det er en laaaang køretur (2½ time fra Oslo til Bø og så 2 timer fra Bø til Møsvatn og så 30-40 minutters sejltid), men det er virkelig det værd!

Det er en super lækker hytte. (Jeg skal nok finde ud af noget med, at få lagt nogle billeder op...) Den er stor nok til, at der kan ligge 12-15 mand i den og alligevel bevarer den den fantastiske hytte-hygge følelse.

Første weekend var det bare Mads og mig. Mads har funderet på nogle spændende projekter det seneste 1½ år, og han har set frem til, at kunne sparre med mig om dem. Det var ret spændende.

Weekend to var arbejdsweekend for Tine (Mads' kæreste) og en af hendes veninder. Borghild og jeg var med for hyggens skyld, så vi gik nogle ture sammen med Katrines kæreste, der heller ikke skulle arbejde.

Det var endnu en super weekend, fyldt med godt selskab, smukke farver i landskabet og meget omskifteligt vejr.
---
På jobfronten er der ikke sket det store. Jeg har snakket med et par rekrutteringsfirmaer og venter på at høre fra dem.
Jeg har ikke foretaget mig ret meget i forhold til selv at søge. Jeg har valgt at tage den med ro lidt endnu, og så begynde at presse på i løbet af næste uge.

Problemet er, at jeg egentlig hellere vil lønnes for at lave f.eks. Mads' projekter, end at have et projektleder job igen. Men... hvis virksomheden er god og spændende nok, skal jeg fint formå at kombinere det.
Der er et par spændende stillinger i udsigt, som jeg allerede har henvendt mig på - enten direkte eller via rekruttering - så det er jo bare at vente lidt endnu.
---
I mandags fik jeg mit personnummer. Det er vildt så "handicappet" man er, uden et sådant. Jeg kan ikke skifte telefonabonnement (til et billigere), jeg kan ikke få lånerkort, jeg kan ikke få bankkonto og jeg kan ikke få læge, uden et sådant. Ret belastende, når mine fire forskellige betalingskort ikke virker heroppe!!!

Men nu fik jeg det, og så skal det også bruges! Jeg har nu fået mig en fastlæge, jeg har fået mig en bankkonto (uden penge, da de skal overføres fra Island, og det tager tid) og jeg er ved at flytte telefonabonnement (men beholder det gamle nummer).

Ting går sin stille gang.
---
Mine ting skulle have været her i sidste uge, men skibet blev af en eller anden grund forsinket. Nu har de så ringet, at de er kommet og klar til at blive leveret - og så er jeg ikke i Hønefoss.
Det betyder, at jeg først får dem på mandag og at jeg skal stå til rådighed i fire timer, fordi de ikke kan sige, hvornår de er fremme. Men så har jeg dem da. Det bliver godt at få min cykel igen!

Desværre har jeg ikke plads til, at pakke mine ting ud nogen steder. I Hønefoss har jeg et værelse, hvor der kun lige kan stå en seng, og i Moss (hos Borghild) kan jeg jo ikke ligefrem flytte ind! ;-)

Mine ting kommer til at stå i kælderen hos Benedicte, og så må jeg grave dem frem, efterhånden som jeg får brug for dem. Det var det samme i Island i det første stykke tid, så det skal nok gå.

Jeg har dog luret på, om jeg skal lede efter et sted at bo, før jeg får arbejde. Jeg kan jo godt betale en månedlig husleje inden for rimelighedens grænser.
Det dumme ved det er, at jeg ikke ved, hvor jeg kommer til at arbejde. Der er jo ingen grund til, at leje noget, der kommer til at ligge lang pokker i vold fra, hvor jeg skal møde om morgenen. Så... det får også lov at vente.

Har dog modtaget fif fra Norge (via Belgien), og det er jeg glad for. Skal have set nærmere på det, når lejlighed byder sig (ha, ha... lejlighed...)
---
Og så har jeg rendt og set på bil... Har også fundet ud af, hvad jeg gerne vil have - men jeg kan jo ikke ligefrem låne penge til bilen, før jeg har et job! Lidt ærgerligt, når det er nu, jeg har tiden til og et behov for at kunne drøne rundt, tage billeder, fragte ting og hvad ved jeg.

Men hvad... det løser sig jo også.
---
Slutteligt...

Jeg har meget store problemer med, at komme på nettet. Af en eller anden årsag, er Windows begyndt at forhindre mig i, at komme på med en browser og med MSN. Martin - min danske ven i Island - rådede mig til, at prøve med en Linux installation, for at se, om det virker.
Det gør det! Lige nu har jeg startet maskinen på en LiveCD som indeholder en Kubuntu distribution. Det er vildt cool - men jeg kan ikke få adgang til mit Windows drev.

Hvis min disk var stor nok, ville jeg installere til en Dual Boot, men det er den altså ikke her på den bærbare.

Jeg vil lege lidt videre med det, og se hvad jeg kan få ud af det. Og på et eller andet tidspunkt, får jeg vel også løst problemet med adgang gennem Windows.
---

Nuvel... Det var alt for nu. Jeg skal nok prøve at være bedre til, at få opdateret bloggen!

Alt godt herfra!

:-)

mandag, september 17, 2007

Offline...

Så sidder jeg i Hønefoss. Min sjæl er vist endnu ikke kommet med, men det skal nok komme.

Den seneste måned har været umådelig hektisk, så jeg har brugt det meste af weekenden på at sove. Det var virkelig rart!

Vejret har været fint her, så Borghild og jeg var ude og plukke majs og blommer. Det var hyggeligt og de friske majs var en god "vente snack" mens grøntsagssuppen stod og kogte. Mmm...

Jeg er desværre meget offline heroppe. Jeg kan ikke komme på nettet derhjemme, så jeg bliver nødt til at sidde på biblioteket, for at få det til. Ret belastende, men det er der jo ikke så meget at gøre ved.

Værelset jeg har her i Hønefoss er (mildt sagt) ikke særlig stort, så jeg håber, at jeg snart finder mig et job, så jeg kan få et sted at være, hvor jeg har plads til mig selv og mine ting. Trænger efterhånden til at kunne "udfolde mig".

Jeg leder videre efter noget ordentlig blogging software, men da jeg - som nævnt - ikke har internet adgang hjemmefra eller FTP adgang fra biblioteket, besværliggøres det en del.

Så... Jeg kommer til at holde temmelig lav profil indtil videre, og så dukker jeg bare pludselig op igen.

onsdag, september 12, 2007

Sidste BLOG entry fra Island

Om 24 timer sidder jeg ved gaten til flyet, der skal flyve mig til Norge. En ny en-vejs billet ligger på bordet ved siden af mig og venter på at blive brugt. Kl. 17.50 lokal tid flyver vi og kl. 22.35 lokal tid begynder mit nye eventyr som Nordmand wannabe!

I går udskibede jeg alle mine ting. Det kunne alt sammen være på én palle, og det vejede 442 kilo. Det er fremme i løbet af et par uger og bliver leveret lige til døren.

Jeg har endnu ikke fået job, men det skal nok komme. Faktisk er der et engelsk rekrutterings bureau, der har henvendt sig. Jeg ved ikke helt, hvad de har i tankerne, men de vil ringe på fredag.
Det er lidt spændende hvad og hvordan og hvorledes.
Jeg har selvfølgelig fundet dem på nettet og jeg kan se, at de arbejder med IT, ITIL og projektledelse primært for finans verdenen.

Jeg har ingen anelse om, hvordan de er faldet over mig/min profil, men de ringede direkte til Kaupthing for at få fat i mig, og min kollega videresendte så informationen til mig.

Nu er det så at den der tvivl igen dukker op. Vil jeg kunne fungere som professionel projektleder? Det jeg lavede her, var jo en spøjs omgang. Det er dog ikke den rette "målestok", da virksomheden jo ikke rigtigt var vant til at arbejde på den måde. Det var først efter vi fik lavet projektleder håndbogen, at det begyndte at gå nemmere for projektlederne.

Men nu må jeg se, hvad de vil.

Jeg har endnu ikke helt besluttet, om jeg vil fortsætte med at blogge. Jeg gør det muligvis, da det også er en god måde for mig selv at arbejde på. Lurer dog på at skifte til et andet blog værktøj, så det er nemmere at smide billeder ind. (Gode idéer til værktøjer modtages!)

Følg bare med her. Jeg skal nok orientere om, hvad jeg gør.

:-)

onsdag, september 05, 2007

Pakke, pakke, pakke

Så er jeg ved at have pakket færdig. Der er kun lige et par kasser tilbage, hvoraf den sidste sikkert bliver en "smid ting ned i" og ikke så struktureret som de andre.

Jeg glæder mig meget til at rykke østpå. Det er en anden glæde, end den jeg havde, da jeg flyttede hertil. Måske fordi jeg er blevet nogle erfaringer rigere. Jeg er mere bevidst om, hvordan det formentlig vil være og hvad jeg skal være opmærksom på.

Det har været enormt lærerigt at flytte her til Island. Det mener jeg også, at jeg har givet udtryk for, i andre blog poster - men det har det. Jeg kan kun råde andre til at prøve det samme. Flyt væk hjemmefra. Oplev noget andet. Arbejd i en anden kultur i en periode. Også selv om det kun er for et halvt år.
Jeg har i hvert fald lært meget - og rigtig meget af det er om mig selv, på godt og ondt.
---
Mens jeg pakker, går jeg også og venter på svar fra en virksomhed, jeg har været til samtale hos. Jeg har været inde to gange, hvilket også gjorde, at sidste weekend blev lidt hektisk.
Det er selvfølgelig en halvdyr fornøjelse sådan bare lige at tage en weekend til Norge, men heldigvis kunne jeg jo kombinere det med mere personlige interesser. :-)

Jeg håber, at jeg får dette job. Ikke (bare) fordi jeg så ikke behøver at tænke på dét, men mere fordi det er en interessant stilling i en interessant virksomhed.
De søger projektledere og rådgiver indenfor nogle områder, jeg har en rimelig praktisk og teoretisk erfaring fra. Det vil være et krævende job, men det gør mig ikke så meget. Jeg har lyst til at blive "skærpet" igen. Jeg synes, at min karrieremæssige udvikling har stået stille, mens jeg har været her i Island. Med det ønskede job i Norge, vil nye muligheder åbne sig.

Jeg skulle have haft svar i dag, men det har øjensynligt været en hektisk dag hos dem. Jeg har i hvert fald ikke kunnet komme igennem.
Nu håber jeg så, at de ringer i morgen tidlig i stedet - og at de husker at tage højde for tidsforskellen. Det er selvfølgelig fint, hvis de vil ringe til mig kl. 9.00 - men da er klokken stadig kun 7 her hos os... Men det går nok - selvfølgelig gør det det.
---
Bilen er fortsat til salg. Der er ikke sket noget på det område. Birgir har en kammerat, der måske er interesseret. Prisen han vil betale er "lav" - men jeg skal jo egentlig bare af med den, og den er ikke indregnet i mit fremtidige budget. Det betyder, at enhver pris jo mere eller mindre er en gevinst. Desuden er det, han vil betale stadig mere end den "smertegrænse", jeg havde tænkt som pris for bilen, så...
Nu må vi se. Jeg har fortalt Biggi, at jeg er til at forhandle med, så det er jo bare at se tiden an.
---
Tiden før jeg rejser, bliver hektisk.

På fredag tager jeg til England, hvor jeg skal til bryllup om søndagen. Jeg er tilbage i Island igen i løbet af mandagen, hvor de aller sidste ting skal klares, ifm. flytning.

Tirsdag skal tingene køres til havnen, fortoldes, registreres og hvad-ved-jeg.

Onsdag holder jeg nok en lille "kom sammen" - og laver i hvert fald mad sammen med/for pigerne i huset.

Og torsdag flyver jeg så. Endelig... Det bliver godt.

Et nyt eventyr kan begynde!

fredag, august 17, 2007

Iceland rocks!

Efter en aften, der skulle have været en hyggelig aften blandt venner, var det en helt fantastisk befrielse at bruge tre timer i Laugerdalsvellir.

Aftenen markerer Kaupthings 25 års fødselsdag, så der var inviteret en række store islandske bands til at spille. (Nej, hverken Sugarcubes eller Björk var der. Der er faktisk andre bands i Island!)

Det var en helt fantastisk aften. Jeg var følelsesladet og begejstret. Kunne mærke glæden og jublen vælde op i mig og en tåre eller to presse sig på i den ene øjenkrog.

Jeg gad egentlig ikke. Var ikke i humør til det. Og det er måske netop det, der var med til at gøre det til en ekstra, helt fantastisk begivenhed.
Vi var op til 40.000 mennesker samlet på stadion i Reykjavik. Næsten dobbelt så mange som den gamle rekord på 22.000 mennesker.

Der var mange gode bands med mange gode numre. Gamle bands, der var samlet bare til lejligheden og nye kunstnere, der havde deres debut der.
Jeg var åben for alt, og fik i høj grad hvad jeg havde lyst til - og mere!

Páll Óskar var konferencier, og han gjorde det med sædvanlig stil og publikums tække. Han er en mand af dimensioner.

Et af bands´ne, der spillede, var Todmobile. Et bandt der var mere eller mindre parallelt med Sugarcubes. Biggi havde spillet noget af deres musik for mig, og jeg var (mildt sagt) ikke imponeret.
Men... Wow... at opleve dem live var helt uovertruffent!!! De havde en utrolig energi og det kunne mærkes på publikum! Jeg var overvældet.

Efter dem, kom Bubbi Mortens. Nogle kalder ham Islands svar på Kim Larsen. Hvis det er sandt, er det da kun i publikums tække og i historie, for hans musik var totalt anderledes!

Efter at have hørt større bands fyre den af, står denne her 51 årige gut pludselig alene på scenen med sin guitar. Det kan være hvad det være vil, men om han så ikke begynder at synge sange fra begyndelsen af sin karriere - for 30 år siden?!?!?!?!!!!!

Og det meste af publikum - 20.000 mennesker +++ - synger med! Unge såvel som gamle. Klapper. Nynner. Synger. Selv når han ikke længere spiller melodien, slår takten eller synger med, er publikum skarpe på tekst og musik.

Dét var en helt fantastisk oplevelse. Virkelig, virkelig.

Det eneste jeg kan sammenligne det med, er noget de fleste læsere af denne blog, nok ikke kan følge - men jeg håber I alligevel har fået en fornemmelse!

Oplevelsen kan jeg kun sammenligne med, at Sivert Høyem på en koncert om 20 år stiller sig op foran et publikum af samme størrelse, slår de første strofer an, synger "Oh, so am I..." - og så synger publikum med på resten.

Hårrejsende godt og meget, meget smukt!!

Selv om han selvfølgelig sang på islandsk, ændrer det ikke ved, at det var forståeligt. I musikken betyder sproget mindre. Det er Paul Potts et rigtig godt eksempel på, i hans optræden i et engelsk talent show.
Hvis du ikke har set det klip, så gør dig selv den tjeneste, at se det her: http://www.youtube.com/watch?v=9oxTy7KIAaA

Og vær så i øvrigt klar på at blive rørt og overrasket! Jeg skal blankt erkende, at jeg stadig kan blive helt tårevædet, når jeg hører og ser det. Det er bare fantastisk!
Læg i øvrigt mærke til dommernes mimik undervejs. Klippet sammen, ja - men ikke desto mindre overbevisende! (Og ja - han vandt også finalen og er nu på verdensturne med en ordentlig bunke solgte CDer i kølvandet!)

Nu vil jeg gå i seng. I morgen skal jeg ud og ride på islandske heste. Det bliver spændende!

Alt godt til alle - der er stadig en masse gode ting i verden, vi skal huske at lægge mærke til!

Knus

/Mich

torsdag, august 16, 2007

Nu også "berømt" fotograf

Da vi var på tur rundt i Island i slutningen af juli, oplevede vi noget af et naturfænomen.
Mens vi sad og spiste ude i Skaftafell, dannedes der pludselig en tornado. Vi røg selvfølgelig ud med vores kameraer, men da vi var klar, var den allerede ved at opløse sig igen.
Der gik dog ikke mere end godt 20 sekunder, før en ny blev dannet.

Vi knipsede løs og var egentlig bare imponerede - og måske også en smule skræmte. Selv om der var lang vej ud til tornadoen, havde vi jo ingen anelse om, hvad den "kunne finde på". Efter sigende blev den ene af tornadoerne vurderet til at være 200 m. høj. Ret vildt!

Da jeg fortalte om det på arbejdet, var der ikke mange, der troede på mig. Heldigvis havde jeg billeder til at bevise det, og der blev straks sagt "Send det til MBL" (Islands største dagblad) og "Send det til Vedurstofan" (meteorologisk institut).

Det gjorde jeg så. Samme dag blev det ene af billederne vist på TV om aftenen, og dagen efter spurgte meteorologisk institut, om de måtte bruge billedet.
Jeg valgte at sende dem hele serien og de har nu lagt den på deres hjemmeside sammen med en beskrivelse af, hvad en tornado er osv. Skribenten er øjensynligt en af "autoriteterne" på ud i det meteorologiske her i Island, og han har stået for vejrudsigten det seneste årti.

Billederne kan ses her: http://www.vedur.is/vedur/frodleikur/greinar/nr/1017

Der er ingen penge i det, men det er da rimeligt cool at få dem publiceret, synes jeg. De vil også bruge serien + Borghilds serie ifm. undervisning osv.
---
Nu er der kun 6 dage til jeg tager til Norge igen. Gosh, hvor ser jeg frem til endnu en miniferie!
Torsdag har jeg (jo) samtale med rekrutteringsbureauet og fredag har jeg samtale med et firma! Det sidste bliver især spændende, da de har et job, som kunne være interessant. Det kunne være fedt, hvis jeg kunne nå at få et job, inden jeg flytter. :-)

Kan godt mærke, at tiden heroppe efterhånden begynder at snegle sig afsted. Interessen for arbejdet hér, er hastigt svindende og det samme er mit fokus på det også. Vil efterhånden gerne have pakket færdig og så bare komme afsted. Men hvad... Der ér heller ikke så lang tid igen.
---
Bilen gik forresten gennem syn uden problemer. Jeg skal lige have strammet håndbremsen og sat en ny pære i et nummerpladelys, men det er til at leve med. Nu skal jeg bare have den solgt.
Biggi har lovet, at han vil sætte den til salg for mig - og overtage salget, hvis den ikke er solgt, før jeg flytter herfra.
Jeg vil naturligvis gerne have en anstændig pris for bilen, men jeg er også meget interesseret i, "bare" at få den solgt. Så skal jeg ikke tænke mere på dén.

All in good time...

søndag, august 12, 2007

Gay Pride Parade 2007

I går var der Gay Pride Parade her i Reykjavik. Vejret var fantastisk så det var lækkert at være ude i. Jeg var nede for at fotografere paraden, ligesom jeg gjorde det sidste år.
Det var ikke nogen videre succes. Dels var paraden ikke lige så interessant som den sidste år og dels var det meget sværere at komme til. Hvad angår det sidste viste det sig også, at der var omkring 30.000 flere mennesker i år!!!

Det mest interessante ved paraden i år var, at jeg kunne kende nogle af deltagerne fra sidste år. Det var sjovt at se, hvordan nogle af dem havde ændret sig.
En anden interessant ting ved paraden i år var en vogn, hvor temaet var "Outcoming". På og omkring vognen gik der unge med "Outcoming 2005" og andre årstal på deres skråbånd. Det markerede året de valgte at springe ud. Interessant og et modigt statement.

Anyway... Fik skudt nogle billeder og fik hørt noget musik. Der er altid gang i den, når der er Gay Pride Parade og specielt her i Reykjavik. Næste år må jeg ned og fotografere den i Oslo.
---
Der er stort set kun en måned til jeg flytter. 32 dage til flytning, 24 dage tilbage i landet og omkring 17 dage tilbage på arbejdet. Det er lige til at overskue.

Jeg glæder mig. Meget. Jeg glæder mig også til samtalerne om knapt 14 dage. Jeg tager lige en forlænget weekend (mere) i Norge og har så fået det passet sådan sammen, at jeg skal mødes med et rekrutteringsbureau en af dagene. De har nogle jobs på hånden, som kunne være interessante for mig.
---
I morgen skal bilen til syn. Jeg gruer lidt for det - det er trods alt en gammel bil. Det gode ved at få den synet er, at er nemmere at sælge den som "Ny synet" en som "Skal synes" - igen på grund af alderen. Hvis der er noget, der skal fikses, må jeg nok bide i det sure æble og få det gjort. Håber bare det ikke bliver for dyrt. Glæder mig også til at få dén "skudt af".

Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvornår jeg skal have bil igen. Det er jo ikke bydende nødvendigt, da Norge har en OK infrastruktur. Det kommer dog også lidt an på, hvilke aktiviteter jeg roder mig ud i (f.eks. kajak), hvornår jeg får job og på hvor ofte jeg skal til f.eks. Moss og ikke bare pendle mellem Oslo og Hønefoss.

Men nu må jeg se. Her er der fortsat rigeligt at tage sig til. Pakke, pakke, pakke...

onsdag, august 08, 2007

Farvel, og tak for fisk!

"Delfiner i Kina udryddet". Personligt håber jeg, at de bare har fået nok og er stukket af!

Det er hvad der sker, når man ikke viser hensyn til naturen. Hvad bliver det næste?!
Nogle gange tager jeg mig selv i at håbe, at den gigantiske dæmning de har bygget, for at regulere vandstanden i Yangtze floden, vil kollapse. Det vil bare også være en kæmpe katastrofe for miljøet.

Det er en "tab - tab" situation. :´(

Øv, øv, øv...

Jeg vil være miljø aktivist!

tirsdag, august 07, 2007

Pakker - igen

Så er jeg gået igang med pakningen. Jeg ved godt, at det måske er tidligt - jeg flytter jo først 13. september. Men... tiden går stærkt og jeg har mange ting at se til.

På job fronten her i Island, kan jeg godt mærke, at det bliver sværere og sværere at fokusere på opgaverne. Ikke fordi jeg egentlig skal forlade stedet - mere fordi jeg har så mange andre ting i hovedet. Det går desværre også lidt ud over nattesøvnen, men det må jeg jo så indhente på et andet tidspunkt.

Jeg kan mærke, at jeg skal passe på, at stressens grimme fjæs ikke viser sig igen. Prøver at huske at trække vejret (dybt), men det er ikke altid lige nemt.

På job fronten i Norge, er der endnu ikke noget. Jeg har ikke hørt noget ift. min anmodning om overflytning, så jeg har kontaktet et rekrutterings bureau i stedet. Det har vist sig at være en god idé, da jeg på nuværende tidspunkt skal have samtale vedrørende tre jobs, når jeg nu skal til Norge d. 23. august.

Det er også ved at være på tide, at jeg får "pudset bilen op" - og så skal den synes... Det sidste er jeg naturligvis lidt nervøs for. Er der noget i vejen? Hvor meget skal jeg betale for at få den godkendt? Det vil helt klart være en fordel i forbindelse med salg, at den står som ny-synet.
Jeg har ingen anelse om, hvad jeg får for den. Jeg ved, hvad den gennemsnitlige markedspris for den model er, og det er ikke dårligt.
Folks argument i forhold til bilen er "Jamen, den bruger jo en del benzin!". Det er rigtigt. Men nu er det engang sådan, at de, der vælger at købe Jeep (og andre store biler), ser mere på det at have dén bil, end på hvor langt den kører på literen.

Personligt vil jeg have en Toyota, når jeg flytter. De producerer nogle af de mest "grønne" biler, og det passer fint med det værdisæt jeg har tillagt mig i løbet af året.
---
Jeg ved i øvrigt godt, at jeg ikke har skrevet så meget i bloggen på det seneste. Der er sket enormt meget de seneste to måneder, og jeg har selv haft svært ved at følge med i det hele.

Måske jeg vil skrive mindre update her og der, men det kommer i høj grad an på, om jeg har overskud til det. Overvejer også, om jeg skal blogge fra Norge...
Jeg aner ikke, hvor mange der læser denne blog. Jeg ved, at der er nogle der gør, men... Jeg vil ikke bare skrive for at skrive. Hvad sjov er der i bare at skrive "til nettet"^!

Oh well... det finder jeg ud af alt sammen, efterhånden som tiden går. :-)

fredag, juli 20, 2007

Klar til sidste større tur

Så er jeg ved at gøre klar til den sidste større tur. Borghild lander i dag, og i morgen samler vi Jess og Tanja op i Akureyri. Derfra kører vi videre til Mývatn hvor vi tager et par overnatninger. Derfra hedder ruten så Ásbyrgi/Vesturdalur, Egilstadir, syd om Vatnajökull til Skaftafell og tilbage til Reykjavik i slutningen af måneden.

Det er en super tur, der er planlagt her. Ikke noget jeg ikke har set før, men det gør ikke så meget. Denne gang har jeg jo selskab med på turen. Godt selskab. :-)

Benedicte og Hilde ankom i onsdags og i går kørte vi så Golden Circle. Vejret var ikke fantastisk, men det var heller ikke helt skidt. Der var i hvert fald rig mulighed for at ny tingene undervejs og både Hilde og Benedicte var begejstrede. Vi blev enige om, at disen og de lavthængende skyer var mytiske mere end ærgerlige. De gav en stemning der kan give en passende start til det fortæller seminar de skal op og undervise på den næste uges tid.

Jeg var i øvrigt så heldig, at jeg fik Benedictes og Hildes seneste bog "Den aller første natten - 40 historier til trøst, ettertanke og glede". Jeg kan varmt anbefale den. Læs mere om den på forlaget Ganesas hjemmeside.
---
Jeg må erkende, at jeg glæder mig mere og mere til at flytte til Norge. Jeg ved, at jeg må væbne mig med tålmodighed, og der bliver "heldigvis" en masse at se til, så det bliver lige pludselig torsdag d. 13/9, som er dagen jeg forlader Island for denne gang.

Jeg regner med at udskibe mine ting i september og så håber jeg selvfølgelig at jeg får solgt min bil snarest muligt.

I går modtog jeg mail fra et bemandingsbureau i Oslo. De havde et par stillinger, de gerne ville interviewe mig til. Den ene lyder interessant og vi har derfor aftalt, at vi skal mødes, når jeg er i Norge i slutningen af august. Meget passende at dén tur allerede var planlagt.
---
Den første weekend i august er en forlænget weekend. Vi har fri om mandagen, så jeg tror jeg skal slappe helt af dér. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil lave en fotobog eller to, indeholdende gode billeder fra min tid her i Island. Jeg glæder mig meget til at starte det projekt.
Om jeg selv vil printe og så få bundet ind, eller om jeg bare designer og så får et firma til at printe, har jeg endnu ikke besluttet mig for. Nu skal jeg først lige finde alle billederne - og der er jo en masse at tage af, med alle de ting jeg har set og oplevet! :-D

mandag, juli 09, 2007

Eftertragtet!

Det er godt at være eftertragtet. Det er bare ærgerligt, når det går for sent op for folk, at "man" alligevel var god at have, og måske bare ikke havde fået en ordentlig chance!

Jeg har jo sagt mit job op og jeg har efterhånden kun 1½ måned tilbage - og derfra skal trækkes endnu en uges ferie. På et statusmøde i dag beklagede min gode kollega sig over, at jeg smutter.

"Skal du virkelig rejse 1. september, eller kan du overtales til at blive f.eks. en måned ekstra?!"

Hun ved, at jeg er den, der har størst erfaring inden for det område vi arbejder og hun ved, at organisationen (og hun, som projektleder) har umådeligt brug for mig.
Hun har rost mig stort til vores ledelse og påskønner vores måde at arbejde sammen på.

Jeg lægger ikke skjul på, at mit arbejde er blevet bedre, efter jeg rykkede til kvalitets afdelingen. Dér arbejder vi bl.a. sammen med min tidligere leder, der fortsat skaber problemer i den stil, jeg selv oplevede, da jeg arbejdede for ham. Ærgerligt og irriterende for organisationen.

Jeg er ikke afvisende overfor det, at jeg gerne vil give en ekstra hånd til virksomheden - heller ikke selv om min opsigelse i bund og grund er trådt i kraft.
Hvis de vil hyre mig på dagsbasis, kan vi sikkert finde ud af noget. Jeg har dog ikke tænkt mig at ændre på det, at jeg vil flytte senest midten af september. Hvis jeg skubber den grænse, kan det hurtigt blive noget "sjusk" og mine egne ønsker bliver løbet over ende. Det vil jeg ikke være med til - jeg må trods alt tænke på mig selv!
Hvis de vil have mig siddende og arbejde remote - hjemmefra (hvor det end måtte være) eller fra vores kontor i Oslo, er det fint med mig. Jeg vil gerne hjælpe og det giver jo også en indtægt.

Men jeg bliver ikke i Island længere end planlagt. Så skal tilbudet være mere end almindeligt godt!!!

Jeg synes, at jeg med min udmelding har vist god vilje, og det må så være op til virksomheden at beslutte om og/eller hvordan, de vil få det til at gå op i en højere enhed.

Men en rar følelse - det er det nu... ;-)

fredag, juli 06, 2007

Alene igen...

Så er familien "sendt hjem". Det har været en uge fyldt med oplevelser og godt selskab.
Selv om vi har set mere end meget, og meget mere end den gennemsnitlige turist (og sikkert også islænding), er der stadig en masse, jeg gerne ville have vist. Men det ville stort set have været umuligt at presse meget mere ind i programmet - i hvert fald hvis der skulle være plads til det hele i hovedet, til afslapning og til, at det stadig skulle være hyggeligt.

Lige nu er jeg igang med at tørre telte og vaske grej, og så skal jeg koble fra med et par gode bøger, før arbejdet og næste besøg kalder.

Men godt har det været, og der er en masse billeder at kigge igennem og sortere - men det bliver ikke lige nu. Nu skal der slappes af... når vasketøjet er færdigt... og grejet ordnet... og... ;-)

fredag, juni 29, 2007

Familie besøg

Så er familien ankommet til Reykjavik. Far, mor, Poul (morbror) og Christina (kusine).
Jeg hentede dem i lufthavnen i eftermiddags og vi brugte et par timer her til aften på at tulle rundt i Reykjavik og se byen lidt an.

Det har været en lang dag for os alle. Poul og Christina fløj fra Bruxelles i morges -> København og videre til Reykjavik, så alle er tørnet ind her kl. 23.

Selv er jeg egentlig også godt træt, men vil lige prøve at få lidt ro på hovedet - måske læse lidt, hvis det kan lade sig gøre. Derefter skal jeg også se dyner!!!

I morgen er sat af til mere tullen rundt i Reykjavik (i hvert fald for dem) og søndag er så "Golden Circle".

Vi har haft helt formidabelt vejr i dag, og jeg håber det holder nogle dage endnu. Landet gør sig trods alt bedst fra dén side. :-)

mandag, juni 25, 2007

Super weekend!

Så har jeg haft endnu en super weekend heroppe. Borghild var på besøg og vi nåede både at se dele af Reykjaness, som jeg ikke har set, at køre Golden Circle og at slappe af. Fredag var vi sågar i Den Blå Lagune - noget jeg egentlig havde forsvoret. Men... som ordentlig guide, må jeg jo bøje mig for mine gæsters ønsker, og det viste sig faktisk at være ret sjovt. Det sidste har jo nok noget med selskabet at gøre, da mine to tidligere visits til Den Blå Lagune var med konsulenter fra Landsbanki og senere med Kaupthing... ;-)

Nu er der så kun 5 dage til familien kommer her op. Far, mor, morbror og kusine. Det bliver også super hyggeligt. Vi har en lang liste over ting vi skal se, men har alligevel klaret at holde et program i et rimeligt tempo. Nu håber jeg så bare på, at sommeren kommer tilbage, så landet kan vise sig fra sin fine side!

Hvad angår mit fald, er jeg stadig i hastig bedring. Det er endnu begrænset hvor meget jeg kan arbejde, da der er megen støj, mange mennesker og meget lys på min arbejdsplads. Det bliver jeg stadig lidt bims af. Til gengæld er alle smerter stort set væk. Det er nu "kun" muskelsmerter i de ansigts-/hovedmuskler, der går op over højre tinding. Jeg prøver at massere dem stille og roligt, for at få gang i dem igen og få arbejdet "ting og sager" ud af dem.
Mit tykkeri er også blevet bedre. Nu kan jeg spise blødt brød med tunsalat, fisk, ris, kartofler i små stykker og meget andet (blødt og småt). Det er helt rart. Kan mærke, at det er noget af det, der giver trætte muskler, men det er kun en dag eller to, før de så er klar til større bidder.
Har trænet dem en del i weekenden, ved bl.a. at rende og smile det meste af tiden. :-D

Slutteligt har jeg fået mig en ny iPod. Det er en sort 80Gb legesag, som jeg glæder mig meget til at få gang i. Den er noget mere fancy end min gamle 2. generations iPod - men der er mere plads end på min harddisk i computeren, og der er plads til mere musik end jeg har liggende. Meget vildt!
En anden fordel er dog, at jeg kan få et specielt kabel, der giver mig mulighed for, at overføre billeder fra kameraet til iPod'en, og dermed har jeg mulighed for at bruge den som billed-backup når jeg er på tur. Herligt legetøj!

tirsdag, juni 19, 2007

I bedring - hastigt

I dag kom så en af de dage, jeg med spænding har set frem til, efter jeg stod på hovedet end ad trappen. Her til morgen var jeg til tandlæge, for at få checket om der var sket noget.

Hun kiggede, prikkede, skubbede og sagde så med dybe rynker i panden: "Jeg kan se, at du ikke har børstet tænder - men ellers er alt fint!". Hun pudsede og polerede, så jeg nu har skinnende fine tænder.

Som jeg skrev i en af mine tidligere poster, kan nerveenderne spille en et puds, når man får et slag som det jeg har fået. Det er så det, der er sket. Hun siger, at hvis noget er eller har været en smule løst, skal jeg bare give det tid. Intet er brækket og nerverne ser fine ud. Det var en meget stor lettelse!

Lige nu sidder jeg på arbejdet. Regner kun med, at blive her til lige over middag. De vil ikke rigtigt lade mig arbejde alligevel - og så skal jeg jo have slappet mere af. Smerterne er blevet til muskel smerter, så jeg skal ikke anstrenge mig for meget.

Mine sting blev taget for en uge siden. Lægen var meget overrasket over at se, hvor hurtigt jeg var kommet mig. Det bekræfter bare to ting: (1) jeg er hurtig til at heles og (2) jeg må være lavet af noget solidt stof!

Her i Island er sommeren lige så stille kommet listende. Det er rart - og på tide, må man sige!

Om 69 timer og 26 minutter skal jeg hente Borghild i Keflavik. Vi skal bl.a. på Golden Circle og andre småture. De har lovet godt vejr, så det bliver formentlig forrygende. Jeg glæder mig i hvert fald!!!

Og så er der kun lidt over en uge til det store familie ryk-ind. Vi skal lidt længere omkring, og det glæder jeg mig også meget til. Tror på, at det bliver super hyggeligt!

Så... alt i alt ser det godt ud herfra. :-D

søndag, juni 10, 2007

God igen

Jeg er god igen! Det var åbenbart bare lige et dyk i fredags - ugedagen for mit fald.

Fik et godt tip af en sygeplejerske veninde og vendte det lige med min sygeplejerske mor. Det har resulteret i, at jeg har kunnet ændre lidt på den medicin jeg hidtil har taget. Det er ikke det store - har bare skiftet Voltaren ud med Ipren. Sidstnævnte virker meget bedre på mig en Voltarenen har gjort, så jeg har haft nogle gode og stort set smertefri dage.

Glæder mig til at få en status på tirsdag, hvor jeg skal have fjernet sting. Så kan formentlig også få en aftale i stand med min tandlæge. Højre fortand og de to tænder til højre derfor skal vist lige checkes og evt. stabiliseres.
Har dog hørt, at følelsen af "trykken i tænderne" og at "tænderne er løse" også kan opstå, hvis man har bihule/kindhule betændelse. Er der nogen, der har erfaring med/kendskab til det?
Jeg har prøvet at røre tænderne med tungen, men synes ikke jeg kan flytte dem. Nuvel... har kun forsøgt forsigtigt, men alligevel. Kan mærke, at følelsen er på vej tilbage.

Og så ser jeg godt ud! Altså... taget i betragtning af, hvordan jeg så ud efter operationen. ;-)
Alle hævelser er stort set væk og jeg har kun en hastigt svindende farvetegning under højre øje.
Er færdig med antibiotika i dag, så jeg glæder mig til at få normale slimhinder igen!!! (Man tørrer ud og dermed kløe i øjnene af antibiotika.)

I dag spiste jeg en god kødsovs blendet med nudler. Det smagte godt, men blendede nudler er ikke et hit! Det bliver nærmest en gang mos af ubestemmelig karakter. Det kunne jeg jo have sagt til mig selv, men jeg var altså sulten, så det skulle være nemt. Næste gang blender jeg nok pasta i stedet!!!

Men ja - humøret er højt. Regner med at kigge up på arbejdet engang over middag på tirsdag, bare for lige at hilse på. De har sagt, at jeg skal tage den med ro, så det vil jeg nok gøre. Ingen grund til at starte med 8 timers arbejde i et støjende miljø før jeg er helt klar på hvordan og hvorledes. Og så skal jeg jo stadig blende min frokost... Sikkert ikke populært i kantinen... ;-)

fredag, juni 08, 2007

Lortedag

Nu er det så en uge siden jeg faldt, og måske også derfor dagen - ubevidst - er blevet til en lortedag.

Jeg sov ikke ordentligt natten til i dag. Mit højre øje har givet "problemer" (kløe og rinden i vand) og jeg synes at alle mine brud værker lige nu. Så bliver jeg selvfølgelig nervøs; har jeg nu sovet på den side, jeg ikke må sove?!

Jeg tror det ikke, og det er formentlig bare endnu et led i helingsprocessen. Nu er der ikke de store hævelser til at tage opmærksomheden, så nu er det fokuseret om trykken og "snurren" i brud og hvad dertil hører.

Dagens menu var lidt af et eksperiment:
Morgenmad
Protein pulver mikset med en smule drikkeyoughurt og frosne skovbær. Det var ret godt, selv om jeg er ved at være træt af vanille smagen i protein pulveret.

Så en kop kaffe (hvilket var en dum idé, set i lyset af, at jeg har levet på flydende kost den seneste uge. Det satte gang i maven!)

Frokost
To skiver rugbrød med makrelsalat og agurk og en smule mælk. Det hele kørt en tur gennem blenderen, så det nærmest blev noget øllebrød med makrel.
Det smagte faktisk overraskende godt, og jeg har tænkt mig at gøre det igen.

Aftensmad
Spaghetti (skåret i småstykker) og kødsauce. Sidstnævnte kørt en ekstra gang gennem blenderen. Super godt, men demotiverende når jeg ikke kan tygge i hvidløgsbrød eller få lov at fylde munden med mad. Må i stedet slubre det forsigtigt ind gennem venstre side.


Det var godt vejr i dag, så jeg besluttede at gå en lille tur. Det blev til 20-30 minutters gang - og det var nok for meget. Jeg måtte tage en taxa hjem og har haft det skidt her til eftermiddag/aften.

Jeg har taget ekstra smertestillende og går i seng lige om lidt. Har fundet min sovemaske (de der, der lukker lys ude) og mine ørepropper frem, og vil prøve at få noget ro på. Jeg har lige ligget en times tid, men jeg kan ikke sove. Min hjerne kører med 180 km/t og tanker i 7-10 lag - på én gang.

Jeg får ro på, hvis jeg sidder og skriver eller gør andet ved computeren, men mine øjne og mit hoved er ikke helt op til det.

Det er noget af et dilemma og det er umanerligt frustrerende. Jeg er ikke i godt humør og jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Glæder mig til det er overstået, selv om jeg dog frygter for tidshorisonten.

I morgen bliver endnu en stille dag. Ingen udskejelser eller noget, og så må jeg bruge papir og blok i stedet for computer, når jeg skal have nogle af tankerne ud. Har også lånt en bog, som jeg forsigtigt vil prøve at give mig i kast med. Men nu må vi se. Ellers må jeg sidde og kigge ud af vinduet og prøve at lade være med at surmule.

Jeg håber på en god nats søvn.

torsdag, juni 07, 2007

En hård uge

Det har været en noget hård uge, den forgangne. Jeg har ikke rigtigt kunnet lave noget, at jeg har måttet holde mig indendørs og mere eller mindre i sengen.

For at sige det som det er, faldt jeg sidste fredag (1/6) ned ad en trappe og slog hovedet. Jeg har fuld førlighed og der er ikke sket større skade, men jeg brækkede mit højre kindben.

Weekenden gik med at få den værste hjernerystelse til at lægge sig og mandag blev jeg indlagt for at få skubbet kindbenet på plads. Jeg skal spare jer (læsere) for detaljerne men kan forsikre, at det ikke slemt ud, da det var brækket og det ser stadig ikke slemt ud. Jeg har et blåt øje, har nogle sting under øjet og er lidt hævet ned over højre kind, men ellers er der ikke så meget at se.
Jeg kan mærke, at kæben - formentlig overkæben - har fået et slag, så når hævelserne har lagt sig, skal jeg lige et smut omkring min egen tandlæge.

Det er selvfølgelig noget rigtigt p*s at sådan noget skal ske, når jeg lige har en stribe spændende besøg linet op - det første om kun 14 dage - og så kan jeg måske ikke engang tygge islandsk lam.

Men hey! Jeg har min førlighed, jeg overlevede og jeg er ved godt mod! Det er det, jeg bliver ved at sige mig selv - specielt set i lyset af, hvad der kunne være sket.

"Alle" har taget sig godt af mig. Lige fra kollegerne der var til stede, da jeg faldt; skadestue folkene, hospitals personalet, specialister, "yderligere kolleger" og så ikke mindst Ásta som jeg bor sammen med. Hun har købt stort set alt det drikkeyoughurt og skýr (en slags tyk ymer) der er at opdrive i nærheden, hun har skaffet piller og let tyggelig frugt og hun har lånt en blender så jeg i hvert fald ikke kommer til at sulte.

Der er nogle efterveer, men jeg skal nok komme over dem med tiden. Lige nu sætter jeg bare stadig pris på, at jeg overlevede og er fuldt funktionel.
---
Når man sådan ligger og ligger (og får piller, der giver interessante drømme), sker der en masse i hovedet.

Om det er sådan en slags "Hvad ville jeg have fortrudt, jeg aldrig fik gjort" hvis det var gået galt, om det er et resultat af at sumpe rundt i min egen verden og kun koncentrere mig om at hele eller om det er hjernerystelsen, der alligevel har sat sit spor, skal jeg ikke kunne sige... (Øj, det blev en lang sætning. Håber den er forståelig!)
Hvorom alting er, føler jeg mig "lettere" end jeg har været før. Måske jeg ubevidst er mere taknemmelig? Måske jeg bare er gladere? Måske mine "tunge åg" blev banket væk fra mine skuldre da jeg faldt?

Jeg kan i hvert fald mærke, at der sker en masse. Min kreativitet er på vej op - ikke kun lysten til at være kreativ, men rent konkrete idéer til ting jeg kan og vil gøre, blomstrer op døgnet rundt.

Jeg har f.eks. lige tegnet et outline til en sci-fi-krimi roman på bagsiden af min dør.
Jeg har også fundet noget af det software jeg skal bruge, for at kunne lave noget af det foto halløj jeg gerne vil.

Og det skal ses i lyset af, at jeg ikke fungerer meget mere end to timer ad gangen, før jeg skal sove/hvile en times tid.

Det bliver lidt spændende at se, hvad det her fører med sig...

Og så lige et lovord her på falderebet:
"Værdsæt det du har og det du kan - pludselig er det måske forbi!"

Det tror jeg en del af os glemmer lidt for let! Jeg har i hvert fald nogle ting, jeg skal have indhentet! :-)

fredag, juni 01, 2007

Store nedtællingsdag

I dag er en spøjs dag. I dag er dagen, hvor jeg kan starte på en række nedtællinger til dage, der er vigtige for mig.

Der er f.eks. kun 21 dage til jeg får mit første besøg i Island siden min bror var her i august sidste år. Selv om det kun er en weekend, glæder jeg mig vildt. Vi har mange planer om ting vi skal nå og steder vi skal besøge. Det skal nok blive sjovt.

Om kun 28 dage får jeg familiebesøg. Min far, mor, morbror og kusine kommer på besøg. Vi tager en større south coast tur med diverse afstikkere. Vi skal selvfølgelig se alle turisttingene og så kaster vi nok et par afstikkere ind sammen med.

Om små 47 (49) dage får jeg et større rykind af nordmænd og om 50 dage starter endnu en tur Island rundt – nu med selskab af bl.a. to af eventyrerne fra Danmark.

Og så…

Om 90 dage har jeg sidste arbejdsdag heroppe. Ja, jeg har sagt min stilling hos Kaupthing op. Jeg afleverede min opsigelse i går (31/5) og har så tre måneders opsigelse. Min sidste arbejdsdag bliver dermed 31/8.

Hvorfor? Hvad så?

Tja… Jeg har valgt at ”flytte” mit eventyr til en ny lokation – nærmere bestemt til Norge.
Jeg har bedt om en overflytning til vores afdeling der. Det bliver der arbejdet på, samtidig med, at min opsigelse er trådt i kraft. Hvis jeg ikke kan få en overflytning på plads, flytter jeg alligevel – forhåbentlig i begyndelsen af september. Derefter må jeg se, hvad jeg så finder på.

Jeg har nået, gjort og set det meste af det, jeg satte mig for, da jeg flyttede herop. Planen var at blive, men planer kan ændres. Mine ønsker går nu i en anden retning og mit islandske eventyr har været en nødvendig ”grounding”. Jeg har lært meget – også om mig selv og mine værdier og ønsker, og det er bl.a. det jeg handler på nu.

Mere vil jeg ikke sige for nuværende – men det skal da nok passe, at der dukker mere op i denne BLOG i løbet af de næste tre måneder.

onsdag, maj 30, 2007

Vestmannaeyjar

I fredags tog Tanja og jeg et smut til Vestmannaeyjar. Hun rejste tilbage til Danmark i mandags, så hun ville gerne lige nå øerne, og da de også var på min to-do liste, var det en perfekt mulighed.

I stedet for at sejle valgte vi at flyve fra Bakki. Det er en længere køretur men meget kort transporttid - 8 minutter for at være helt præcis, fra vi sidder i flyet i Bakki til vi stiger ud i Vey!
Desuden fik vi jo så den bonus, at få set øerne fra luften. Fedt!

Da "downtown" ikke ligger mere end tre kilometer fra lufthavnen, valgte vi at gå ind til byen. Det velsignede os med en flot solnedgang og et par vildløbne islandske heste.

Byen var stort set død lige bortset fra et par døds-metal koncerter på en bar hist og her - men ellers fint. Vi tullede lidt rundt, tog en godnat øl og tørnede så ind i forventning om en tidlig dag lørdag.

Jeg er ret sikker på, at vi har været heldige. Vi havde super fantastisk vejr hele lørdagen. Vi bookede en seljtur og brugte den mellemliggende tid til at trave rundt på øen og bl.a. se det, de kalder "Nordens Pompei". Det er den lava der begravede store dele af byen under vulkan udbrudet i 1973. Efter sigende kan man grave et spadestik ned og dér er jorden stadig så varm, at man kan bage brød.

Vi så vejskilte placeret oven på lavaen for at indikere, hvor vejene ligger - 17 meter under overfladen. Ét sted er de begyndt at grave en gade og de tilhørende huse ud. Det er planen, at der skal rejses en lille "landsby" til minde om det der var.

Sejlturen var super. På grund af det gode vejr, var der fantastisk udsigt til klipperne og vandet "stod" flot. På et tidspunkt så vi ryggen af 5 delfiner, der pilede ud af bugten. De var alt for hurtige til, at jeg kunne få et billede af dem, men det var meget skægt at de var der.

Klippeformationerne der udgør øerne er helt fantastiske. Man kan se rester af lava formationer, af lag på lag, der nu bugter sig i mærkelige linier og alle mulige farver. Der er også dele af øerne der er "originale", dvs. de blev skudt op af jorden for omkring 12.000 år siden. Der er en tydelig forskel på de forskellige stenarter og strukturer.

Nogle af de huler, der er i klipperne er i tidernes morgen blevet brugt til at samle drikkevand i. Det var nogle af de få steder, hvor det var muligt at rent drikkevand på øerne.

Der var også klippehuler så store, at vi snildt kunne sejle derind i vores ikke helt lille båd. En af grotterne bliver af og til brugt til klassiske koncerter og kaptajnen ville da lige demonstrere hvor god akkustikken var, så han hev en tenor sax frem og gav et nummer. Og jo - der var bestemt god akkustik.

Efter turen blev vi kørt til lufthavnen og fløjet til "fastlandet" i et lille 5 personers fly. Super tur!

Billeder kan ses her: http://picasaweb.google.dk/Schollert/Vestmannaeyjar2007
(Kan være lidt langsomt.)

De kan også ses her: http://photos.schollert.net under [Island] -> [Vestmannaeyjar 2007]

søndag, maj 20, 2007

En flad dag... (Gaaaab)

Gosh, det har været en flad dag i dag. Måske meget godt reflekteret i vejret, der har været gråt og regnfyldt.
I går var det til gengæld super vejr, så jeg brugte det meste af dagen på at vandre lidt rundt i Hverargerdi og på at udforske en stor hule. Hulen hedder [Røjvarhoulshetlir] og er en stor lavatube, der strækker sig ca. 1,5 km ud under jorden.
Der er kun én indgang, og man skal have ganske kraftigt lys med, for at det er til at have med at gøre dernede.

Vi gik kun et lille stykke ind i den mørkeste del af hulen, da Svandis' datter (af sikkerhedsmæssige hensyn) sad i bilen og ventede. Hun havde fået at vide, at hun skulle ringe 112 hvis vi ikke var tilbage i løbet af 45 minutter.

Anyway. Hulen er ikke svær at færdes i - hvis man har gode ballance evner og kan færdes på klippeblokke af alle mulige størrelser.
Der var stadig rester af is-stalakitter (eller er det stalagmitter... hmmm...) i hulen. Kæmpe istappe der "vokser" op fra jorden, der hvor vandet drypper igennem loftet. De fleste af dem var godt på vej til at smelte, men det så fantastisk flot ud, når man så dem inde fra hulen, hvor det "glødede" i lyset fra hulens indgang. Et fantastisk syn.

Hulen genlød af plask fra dråber, der faldt ned og ramte stenene, og af "plops" fra vandet, der dryppede ned i de (nu) hule is spir. Når jeg en dag får tid, skal jeg helt klart ind i bunden af hulen. Det er for vildt! :-)

Fredag cachede vi lidt i Heidmørk. Det var hyggeligt. Svandis havde sin søn med, og han blev (naturligvis) helt bidt af det her GPS skattejagt.
Vi fandt et meget populært hulesystem, der hedder Maríahellar (Maria hulerne). Man dumper sig ned gennem et hul i jorden og går så sidelæns indtil man kommer ind i selve hulesystemet.
Maríahellar er også nogle gamle lave tubes, og det giver nogle fabelagtige klippeformationer.

Desværre havde vi ikke ordentligt lys med, så der blev kun udforsket i lyset fra lommelygterne i mobil telefonerne. Her skal jeg også tilbage.

Og i dag er det så en sumpe dag. Sov omkring 8 timer, men fik ikke megen hvile. Det kan jo ske.
Har ryddet lidt op, taget en middagslur og er egentlig gået i gang med at skrive CV. Dropper det nok, og smider en film på i stedet. Det er vist mere passende.

Kunne se "Lady in the Water" igen-igen, men det er vist på tide at se noget andet! ;-)

mandag, maj 14, 2007

På toppen af Island

Denne weekends store bedrift bestod i bestigningen af Islands højeste punkt - Hvannadalshnúkur.
(For en god ordens skyld: det udtales [Kvannadalsknykøyr]).

Lidt fakta:
Højde: 2119 moh
Start højde for turen: ca. 100 moh.
Normal tid tur/retur: 14-16 timer

Vi gik op på omkring 6 timer plus ca. 3 timer med pauser, venten, mad osv.
Vi gik ned på knapt 4 timer.

Samlet tid, ca. 13 timer.

Ja, vi var hurtige.


Det var en super fantastisk flot, hård, lang og overdådig tur. Jeg var så heldig at være afsted med nogle rigtig gode folk, og humøret var helt i top - hele vejen op og hele vejen ned.

Hvannadalshnúkur er berygtet for at være hård. Jeg syntes ikke den var fysisk hård (men nu er jeg jo også i god træning... hm, hm.... ;-) ), men jeg kan klart forstå, at det er en "mind killer".
Gå og gå og gå. Landskabet er bakket hvidt så langt øjet rækker. Vejret er omskifteligt - chancen for en god tur uforudsigelig!

Men vi gjorde det - og vi gjorde det godt!

Jeg skal nok skrive meget mere. Skal bare lige være lidt mere frisk... Er stadig godt træt efter en tur på sammenlagt 36 timer - alt inklusive. (Nærmere forklaring følger.)

Jeg har lagt nogle billeder op her: http://picasaweb.google.dk/Schollert/HvannadalshnKur

Kig forbi og se hvad vi oplevede.

Nu vil jeg tumle i seng!

Godnat, fra en stadigt storsmilende /Mich

torsdag, maj 10, 2007

Reb lag

Så er posten om reb lag kommet. Vi bliver tre hold på gletcheren - i vores tilfælde er det 18 personer (i forhold til 28 med firmaet). Det er lidt interessant, når det sådan rykker nærmere...
Jeg kommer til at gå i midten af midterste reb lag, så jeg skal nok være godt sikret. :-)

I aften skal jeg pakke is-økse, klatresele, steigeisen (pigge til at sætte på skoene) og alt det andet vi skal have med. Og så selvfølgelig kameraet!

Og så to jeg i øvrigt fejl med hensyn til højden. Den er "kun" 2100 moh.
Du kan se et billede af den her
(http://is.wikipedia.org/wiki/Mynd:Hvannadalshnj%C3%BAkur.jpg)

På vej mod højderne

I går fik vi "go" for at gå på Hvannadalshnúkur. Toppen er det højeste punkt i Island (ca. 2200 moh) og ligger et godt stykke inde på Vatnajökull - den store gletcher der præger islands syd-østlige hjørne.
Jeg har været i Skaftafell mange gange - på campingpladsen i nationalparken der støder op til gletcheren - og har stirret på toppen, der troner frem der.

Egentlig skulle jeg have været med arbejdet i næste weekend, men en mulighed for at komme afsted i denne weekend har åbnet sig. Min chefs mand skal afsted med sin arbejdsplads, og de virker rimeligt hard-core. Så må jeg bare håbe, at jeg kan følge med.
Uanset hvad, så har jeg stadig firmaets tur i næste weekend, hvis jeg ikke kommer op i denne.

Havde håbet på, at vi skulle op i denne weekend, så den næste (forlængede) weekend eventuelt kunne være brugt til besøg "udefra", men... der er ingen ledige billetter. :-(
---
Fandt i øvrigt denne artikel i Politiken i går: http://politiken.dk/erhverv/article301633.ece
Den handler godt nok om "fremmedsprogede på danske arbejdspladser" og om "koncern sprog", men den gør sig også gældende for de oplevelser jeg har her. Interessant læstning.

fredag, maj 04, 2007

1 års jubilæum

I dag kl. 15.15 (islandsk tid) er det præcis et år siden jeg landede i Island med den intention at blive her.
Det er vist ikke helt ved siden af at sige, at der er sket rigtig meget i det år. Det har unægteligt været lærerigt - i en grad der har været hård, underholdende, interessant. Men noget jeg ikke har villet være foruden!
---
Noget helt andet. Hvis du vil have RSS feeds fra denne blog, har jeg tilfoejet et link, der muliggør det. Du skal bare klikke på "Abonner på Indlæg [Atom]" som du finder ude til højre, nede under de forskellige countere.

Og hvis du ikke forstår noget af det jeg lige har skrevet, betyder det formentlig, at du ikke har en RSS feed læser, og så kan det være lige meget. ;-)
---

onsdag, maj 02, 2007

Den oversatte artikel

Som lovet har jeg nu oversat artiklen der var i Morgunblaðið og gjort den tilgængelig. Du kan se dem direkte eller højre-klikke på linket og vælge "Gem som...". Artiklerne er lagt i PDF formatet, som de fleste kan læse.
Du kan se den på dansk her.
Og på islandsk her.

Hvis du henter begge to, vil du formentlig kunne følge med i den islandske tekst, ved at se den danske oversættelse. Det er meget skægt at prøve.

Og så er jeg i øvrigt begyndt at lægge billeder op via Picasa. Det giver mulighed for noget hyppigere uploads end tidligere, såeh... bare vent.
Linket til det første album kommer her: http://picasaweb.google.dk/Schollert/KrSuvK
Lad mig endelig høre hvordan det virker, hvad I synes osv. Det vil være godt med lidt tilbagemelding, før jeg begynder at hælde flere billeder op på siderne dér. ;-)

Stramme balder

I går havde vi - som så mange andre - en fridag. Vejret var ikke super, men jeg valgte alligevel at benytte den til at udforske min GPS' muligheder. Det er et super stykke "legetøj". Jeg er glad for den :-D

Valgte også at cache lidt (GPS skattejagt) og at træne for weekendens eventuelle tur til Hvannadalshnúkur. Jeg har hørt, at hvis man kan komme til punktet "Steinn" på vores lokale fjeld "Esja" på en time, er man i OK form. Jeg pressede den lidt for at se, hvad jeg egentlig kunne klare - og kom dertil på 45 minutter. Derfra brugte jeg så yderligere 15 - 20 minutter op på toppen. Det er ikke helt dumt!

Selvfølgelig var det noget, der kunne mærkes, og jeg har egentlig ikke lyst til at færdes på fjeldet med den hastighed, men jeg fik bevist for mig selv, at jeg kan presse den om nødvendigt. Det var ekstra godt at føle, at selv om jeg (selvfølgelig) bruger en del luft på selve opstigningen, falder jeg til ro på under 1 minut, når jeg holder en lille pause.

I dag kan jeg så rigtigt mærke mine udskejelse. Ikke at jeg ikke kan bevæge mig eller er overdrevent øm. Jeg kan bare mærke, at at jeg har brugt min krop, og det føles godt. Har vist temmelig stramme balder i dag. Ærgerligt, at der ikke er nogen til at mærke efter... ;-)

søndag, april 29, 2007

Snæfellsjökul

Det var så min første tur på Snæfellsjökul - gletcheren (jökul) der troner på Snæfellsness i det vestlige Island. På en klar dag kan den ses fra Reykjavik. Den er 1446 meter høj og egentlig ganske fin.

Ved foden af jökelen ligger "Sönghellir". Det er de huler Jules Verne nævner som indgangen til jordens inde i han bog om rejsen til samme. Vi kørte kun forbi - vi var ikke nede og kigge.
Geologer mener i øvrigt, at Snæfell og de tilhørende lavahuler (heriblandt ovennævnte) er forbundet via "lava tuneller" (lava tubes) til Hekla, der ligger længere inde i landet. Det er en meget interessant tanke.

Anyway. Jeg var på jökelen med en gruppe mennesker, jeg ikke kender og som jeg aldrig har været på tur med. Jeg kom i kontakt med dem via Rósa - min chef - da hendes mand er med i gruppen. Han syntes det var fint med lidt selskab udefra, så de tog mig med på denne træningstur.
De træner faktisk også til at gå på Hvannadalshnúkur. De tager formentlig afsted i næste weekend, hvis vejret er godt.

Turen på denne jökel gik fint. Vi startede i ca. 614 m (ifølge min nye, super lækre GPS). Det første stykke var stenet men vi kom hurtigt over på sne og is. På denne tid af året, er gletcheren våd. Det betyder, at der er tung sne og sjap. (En tør gletcher er frossen)
En våd gletcher kan være noget møg at gå på. Vi sank da også i flere steder, men holdt et ganske godt tempo. Faktisk klarede vi at komme op på omkring 2½ time, hvilket er temmelig godt.

Det sidste stykke var ret interessant. Skyerne var trukket ind og en voldsom vind var blæst op. De andre havde steigeisen (pigge til at sætte på støvlerne) og is-økser med. Det havde jeg ikke. Heldigvis har jeg nogle gode vandrestøvler og en udpræget god balance. Det var nu alligevel med tungen lige i munden, at jeg bevægede mig det sidste stykke op til kammen. Selv om vi ikke kunne se det, gik det ret brat nedad på den anden side.
Jeg var parat til at blive på kammen, mens de andre gik de sidste 30 højdemeter, hvis jeg mente det blev for farligt. Det blev det. Faktisk vendte vi alle om. Den voldsomme vind tog til, og der var en seriøs risiko for at blive blæst af fjeldet - og det ville jo være noget sjusk.

Vi mødte flere skiløbere på vejen - både op og ned. Det er ikke atypisk at folk bestiger en gletcher på ski og så løber på skiene hele vejen ned. Jeg vil så mene, at netop denne gletcher i dette vejr, var lidt for vanvittigt. Der var da også flere, der besluttede sig for at "putte sig" under en af fortoppene, mens andre vendte om undervejs. Alt andet havde været for dumt.

Vi stred os ned igen og fandt et sted med lidt læ, hvor vi kunne spise vores madpakke. Det var meget hyggeligt og udsynet (da skyerne lettede) var fantastisk! Fedt at stå på noget af det højeste på denne lange halvø, og så kunne kigge ned på begge sider og se lyset fra solen spille på de farverige klippeskråninger. Ikke helt dumt!

På et kaffestop på vejen hjem, blev de enige om, at jeg da burde være en del af deres gruppe. Det indebærer dels, at jeg får adgang til deres hjemmeside (som jeg selv skal være med til at levere billeder til) og... (ta daaa), at jeg er blevet inviteret med på Hvannadalshnúkur (som er Islands højeste punkt) i næste weekend - eller så snart vi får mulighed for det. Det kunne være super sejt!

Om jeg er helt klar og parat, aner jeg ikke. Det er ikke til at sige. Jeg var OK gående på turen i dag og jeg har lige taget en ekstra vandretur på en times tid, inden jeg skal til køjs. Jeg kan mærke, at jeg har en hulens masse energi i kroppen, jeg gerne vil have brændt af. Det er ret fedt. Kroppen er klar, men jeg er gevaldigt træt lige nu.

I går var jeg til spise-kom-sammen med folkene jeg kender fra Røde Kors. Jeg valgte at køre kl. 22 (hvilket udløste kommentarer om, at jeg var kedelig... men sådan er det. Jeg er bare lidt anderledes.) da jeg skulle op igen kl. 4 for at mødes med vandrerne og køre de to timer ud til Snæfellsjökul. Da jeg lige skulle have pakket de sidste ting, blev klokken 23.30 før jeg kom i seng, så det blev kun til lidt mere end fire timers søvn.

Jeg er træt, men det har været en god dag med en masse læring. Dels personligt og dels udstyrsmæssigt. Der er noget af mit udstyr jeg lige vil have rettet lidt på. En ekstra haspe her, en karabin dér og en elastik rundt om den der. Jeg håber, at vi får super vejr i den kommende weekend. Jeg vil rigtigt gerne på Hvannadal nu. Det betyder nemlig, at jeg får en forlænget weekend "forærende", som jeg kan bruge til at se andre steder i, mens kollegerne går op.

tirsdag, april 24, 2007

Media star!

I dag ringede de pludselig til mig fra Morgunblaðið.
De kunne fortælle, at de hver torsdag har en business sektion og at de på bagsiden af den altid har et portræt af/interview med en eller anden. De har længe haft islændninge på bagsiden og syntes nu at det kunne være morsomt at have en tilflytter på - og derfor tænkte de på mig!

Jeg forstod ikke helt, hvordan jeg var dukket op som en idé, indtil journalisten sagde, at hans søster er min chef. (Island i en nødeskald! ;) ) Hun har åbenbart fortalt om mig og han fik så ideen til interviewet, som vi udførte pr. telefon. Det var faktisk meget hyggeligt og i morgen kommer fotografen for at forevige mig til artiklen.

Til de af jer, der ikke ved det, er MBL Islands næststørste avis, kun overgaaet af gratisavisen Fréttablaðið.

Når jeg får artiklen, skal jeg nok oversætte den og gøre den tilgængelig på nettet. Det er der i hvert fald nogle stykker, der har bedt om. :-)

søndag, april 22, 2007

Super weekend!

Så er jeg kommet tilbage efter min forlængede weekend i Norge. Jeg nåede hverken at besøge Benedicte eller Mads & Tine, men jeg havde alligevel en super hyggeligt weekend.

Jeg brugte primært tiden på at hænge ud med Borghild. Vi cachede (udtales: [kasjæde]), grillede islandsk lam, faldt i søvn over morgenmaden (eller hvad det nu var) i solen på terrassen, grillede norsk laks, drak vin, var til koncert med Madrugada (på DVD), lavede fis og ballade og meget, meget mere. Heldigvis var vejret med os, så det var bare super.

Jeg var også på besøg hos vores (Kaupthings) afdeling i Oslo. De ligger super fantastisk godt. Med udsigt til Akers Brygge, fjorden og rådhuset. Det ville ikke være et dårligt sted at arbejde.
Havde nogle gode snakke med mine norske kolleger og fik en masse gode input, som jeg vil tage med på arbejde i morgen (mandag).

På vej hjem til Island har tankerne gået omkring planlægning af ture til sommeren. Der er et par ture linet op - dels med familie og dels med gode venner/veninder. Selve planlægningen af ruterne er ikke nogen større udfordring... lidt, men ikke så meget. Den store opgave ligger i, at jeg skal have booket fly og overnatning til familien.
Mit kursus i Islandsk slutter på torsdag, og så behøver jeg ikke tænke over lektier eller at bruge aftenerne (tirsdag og torsdag) på skolebænken. Det bliver super, og giver forhåbentlig lidt tid til overs. Har dog flere projekter, der skal "køres af" men... ja, ja... Det går jo nok alt sammen.

Jeg har lært en masse om mig selv; om værdier og prioriteter i det snart hele år jeg har været here. Det hele er så blevet sat i perspektiv ved besøg i Danmark og Norge og det er umådeligt interessant. Jeg skal bare lige huske at tage tiden til, at få de indtryk til at synke, så jeg kan tage de rigtige beslutninger.
Der venter ikke det "helt vilde" lige nu... eller... måske...
Jeg ser det ikke som "helt vildt", da jeg har fundet ud af, hvor det er, det hele går henad - og det er (trods alt) en rar fornemmelse.

Klokken er nu 1.11 islandsk tid. Jeg kører på norsk tid, så klokken er 3.11! Det er vist på tide, at jeg går i seng...

Alt det bedste fra en glad, fornøjet og positiv... /Mich

onsdag, april 18, 2007

Ups...!

Jeg har lige set, at jeg ikke har skrevet i bloggen siden 19. marts. Så kan jeg bedre forstå at folk rykker mig.

Well... en af grundene til, at jeg ikke har skrevet er, at jeg skriver så meget på arbejdet, at jeg ikke gider at skrive noget, når jeg kommer hjem. Det er en dårlig undskyldning, det ved jeg og jeg skal nok prøve at gøre det bedre nu. Tror bare mine ambitioner har været for høje - hvilket "Nyhedsbrevet" også bærer præg af. Det er mere eller mindre skrinlagt!

Anyway. Her kommer en hurtig gennemgang af den seneste måneds udskejelser.

22. marts - Koncert i Danmark
Jeps! Damien Rice spillede koncert i Danmark. Jeg glædede mig meget til at se den og til at opleve ham live. Jeg har set flere klip hvor han leverer en fantastisk indsats.
Men ak... Denne aften virkede han træt og "ikke til stede" og han havde heller ikke sin fabelagtige kompagnon med, der kunne have lagt den lækre kvindelige harmoniske vokal.
Men jeg fik set koncerten og jeg var afsted med nogle gode mennesker, så det var fint. Og selv om Damiens indsats ikke var super denne dag, er han stadig en meget dygtig sanger og musiker og jeg vil uden tvivl se ham igen, hvis muligheden byder sig.

28. marts - Fødselsdag
Hurra for mig. Nu med 36 år på bagen (og alle mulige andre steder). Dagen forløb stille og roligt med mange gode hilsner. Hen under aften var jeg ude og spise med et par veninder og senere sluttede der sig flere til flokken. Det endte med at blive til lidt for meget øl, men selskabet var gevaldigt. Jeg havde en rigtig god dag/aften/nat... men var lidt træt dagen efter. Det må være alderen! ;)

1. april - Kaffe med eventyrerne
Rasmus, Elsa og Per fra vores eventyrklub (Eventyret Kalder) havde et kort stop i Reykjavik, før de skulle videre til Grønland og over indlandsisen. Vi benyttede selvfølgelig lejligheden til en kop kaffe og en hyggesnak. Kunne dog godt mærke, at deres tanker (meget forståeligt!) var andre steder. Men hyggeligt var det! Følg deres strabadser på Nerthus' hjemmeside.

Påske
Påsken bestod mest af alt af fest-kom-sammen arrangementer. Ásta og jeg holdt åbent hus onsdag. Det var hyggeligt. Torsdag tog vi til Borgarness med et par af hendes veninder. Vi sjoskede op på en gammel vulkan, spiste i deres sommerhus og hoppede i en hot tub før vi returnerede til Reykjavik. Time well spent!
Nogle af dagene blev også brugt til træningsture for vores tur til Hvannadalshnúkur i maj. Det er islands højeste punkt på omkring 2200 m. Det skal nok blive spændende og udfordrende.

13. april - Afdelings komsammen
... og brormands fødselsdag! Tillykke til ham! :)
Vores lille kvalitetsafdeling havde aftalt at mødes (med mager), spise noget god mad, drikke noget vin og hygge. Puh... Det blev til en lang nat med alt for meget mad - og nok også alkohol. Sjovt så mange ting, der kommer frem, når det bliver sent på aftenen i trygt selskab! Men hyggeligt var det og vi kunne sagtens se hinanden i øjnene igen mandag morgen. ;)
---
Det var vist dén update.

I morgen (torsdag) flyver jeg til Norge. Bare lige en forlænget weekend. Glæder mig meget. Må se hvordan det påvirker mig denne gang. Vi har aftalt, at vi skal grille islandsk lam, hvis vejret tillader det. Jeg har lagt lammestykkerne i fryseren, så de kan overleve flyveturen.

Og så er jeg gået igang med at arbejde mere med mine billeder. Vil gerne lave et nyt galleri, da det eksisterende er for tungt at arbejde med. Men... Jeg forstår ikke hvor al min tid forsvinder hen, så der går nok også "nogle dage" endnu.

Skal nok prøve at være flittigere til at opdatere!!!

mandag, marts 19, 2007

Fy for f*nden...

Har lige set "Supersize Me"! Den kontroversielle dokumentarfilm om en gut, der vælger kun at leve af Mac Donalds mad i en måned. Hvad det gør ved hans krop er helt utroligt.

Selv om jeg ikke spiser McD mad, vil jeg arbejde på at tænke meget mere over hvad jeg spiser. Filmen er selvfølgelig en smule propagandisk, men den er god til at minde om, hvad der ikke er så sundt for os...

Meget ulækkert - men meget interessant!

fredag, marts 16, 2007

Islændinge...

OK... Jeg har længe overvejet, om jeg skulle/burde/turde skrive dette - men nu gør jeg det så. Jeg gør det, fordi islandsk kurset i går (torsdag) var en interessant afsløring af islændingenes manerer (eller mangel på samme).

Vi læste et interview med en tyrkisk pige, der var flyttet hertil og havde boet her i en årrække.
Hun blev spurgt om, hvad hun var blevet mest overrasket over i forhold til islændingene. Dertil svarede hun bl.a. deres manerer.

Det er en grov generelisering, men der er bestemt sandhed i den. Islændinge manger i høj grad en række af de manerer nogle af os er vant til på kontinentet.

Eksempler:
Hvorfor vente på at en person skal køre forbi, når man bare kan drøne ud foran pågældende billist.
Det samme gør sig gældende, hvis man mødes i døren. Selv om det vil være praktisk bedst at islændingen lige venter et øjeblik, er det ikke sjældent at han/hun maser igennem først.
Forvent heller ikke, at døren bliver holdt for dig - om du så er lige bag ved dem eller du har hænderne fulde.

Og så er der bord-/kontor manererne. Det er sjældent at opleve endog voksne tale med mad i munden, småbøvse og endog det, der er værre.
---
På kurset snakkede vi lidt om disse ting, og selv vores lærer erkendte, at islændingene til tider er ubehøvlede. Han har selv boet i udlandet en årrække, så det har bl.a. åbnet hans øjne for det.

Han siger, at den generelle opfattelse er, at det er "tilladt" fordi de stadig er på vej ud af "tørvehytterne". Han modsagde os ikke på nogle punkter.

Andre påpegede islændingenes måde at tale på. En måde, der kan opleves meget aggressiv eller angribende. Ikke sproget i sig selv - det er flot og fascinerende. Der er blot fraser, lyde og typiske (unødvendige) ord, der kan virke ekstra aggressive på os udlændinge.

Andre påtalte det, at islændingene i høj grad er sig selv nærmest, hvilket jo også kan gøre det lidt sværere for os andre.

Jeg nævnte min påstand om at "Islændinge ikke er ekskluderende - men heller ikke inkluderende". Alle på kurset bekræftede det højlydt, og Þhorri (vores lærer) tyggede lidt på den.

Selv om det var befriende at høre, at "alle" havde den samme ikke-så-positive oplevelse af islændinge, er det jo også trist. Jeg gad vide, om det skifter på et eller andet tidspunkt, eller om det bliver en stor flok protektionistiske nationalister. Tendensen ligger der helt klart.

Det er pudsigt at tænke på, når de selv har så travlt med at pege fingre af udlændningene, heriblandt og især danskerne og deres fremmedfjendskhed...
---
Og nu er det så weekend. Vi har hænge ud aften i aften (film, øl og snacks) og i morgen har vi årsfest i firmaet... Så ved jeg godt hvad søndagen skal bruges til...

onsdag, marts 14, 2007

Wuhuuuuuu!!!! :-D

OK!

Det kan godt være, at jeg har haft en meget lang periode, hvor jeg ikke er specielt glad for ret mange ting. Men...

Her til aften er der sket flere ting, der har fået mig til at glæde mig over noget.

Min sommer bliver fyldt med godt selskab - og jeg glæder mig som et lille barn!

Første uge i juli kommer min far, mor og morbror til Island. Det bliver en helt speciel oplevelse at få lov at tage dem med på tur, set i lyset af, at det var min morfar der i første omgang "drev" mig herop. Det bliver nok ikke de vilde camping- og vandreture, men det bliver garanteret en stor oplevelse. Det bliver i hvert fald en stor fornøjelse for mig, og jeg vil gøre hvad jeg kan for, at det også bliver det for dem.

I slutningen af juli sker der så en masse ting meget hurtigt efter hinanden. To af Eventyrerne (Jess og Tanja) kommer hertil, Benedicte og Hilde kommer hertil og Borghild kommer hertil!
Det er for vildt!!!

Benedicte og Hilde skal på fortællerseminar nordpå, men vi har lige tre dage sammen. Borghild kommer 1½ dag efter B o& H, så vi har noget godt overlap der, før vi kører nordpå.
Up north støder vi måske på Tanja og Jess, før vi fortsætter turen ud i det store eventyr!!!

Hele dette sammensurium har lige reddet mig ud af en masse negativ energi!
Jeg er så glad! :-)

tirsdag, marts 13, 2007

To have and to hold

Oh well... Som ting dog ændrer sig hurtigt her omkring. Og så forstår folk ikke, hvorfor jeg er så træt og nogle gange forvirret...

Først og fremmest har jeg i dag "fået nyt job". Jeg er gået fra at være 100% projektleder til at være 50% projektleder og 50% organisations udvikler, til nu at sidde 100% i kvalitets afdelingen, der skal udarbejde processer, procedurer o.lign. Med andre ord - organisationsudvikling og kvalitetsimplementering.

Det bliver godt at få lov til at fokusere på dét emneområde. Jeg kan nu koncentrere mig om 4 - 6 projekter inden for samme emneområde, i stedet for at skulle sprede mig over 6 - 9 projekter spredt over lige så mange emneområder...Så...

Fedt at det nu ser ud til at skulle til at fungere med arbejdet.På arbejdet har vi i øvrigt årsfest på lørdag. Mange er allerede begyndt at forberede sig. Spa bade, massage, klipninger, nyt tøj... Det er åbenbart en stor historie heroppe.Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det - bl.a. fordi halvdelen af de 1800 deltagere er koner/mænd/kærester. Og så er der os andre.Heldigvis er der fri bar.

I lørdags var jeg også til "par fest". Det var så bare med 6 par og ikke omkring 800 par. Om det ene er bedre end det andet, kan være svært at sige. Princippet er jo i grunden det samme.Ikke at tidligere har generet mig. Det gør det bare mere og mere...

Jeg savner selskab. Jeg savner UPFerne, EKerne, venner og veninder. Hvis jeg så bare kunne kompensere, kunne det være til at leve med - men det kan jeg ikke rigtigt.Naturen er stadig ikke rigtigt til at komme i nærheden af og jeg har ikke rigtigt andet tilhørsforhold.

I Norge kunne jeg måske nemmere kompensere - og sproget ville ikke være en konstant belastning og forhindring.

Jeg knokler stadig med mit islandske, og kan da også godt mærke, at jeg forstår mere og mere. Der er bare så meget jeg misser og så meget jeg ikke kan være en del af.

Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at den tidshorisont jeg tidligere har stukket ud, kommer til at holde. Selv om ikke alle "parametre" er, som jeg gerne vil have de skal være og selv om nogle af de vigtige ikke lige er på plads som ønsket, vil det forhåbentlig kunne gøre en forskel. (Måske lidt kryptisk, men sådan er det altså lige nu.)

Og ja... jeg er træt af, at mine BLOG entries ikke er mere underholdende, glade, sjove eller eventyrlige end de er - eller har været længe, men... tja...Hvis jeg ikke skulle kunne lukke bare lidt ud her - hvor skulle jeg så kunne gøre det?

søndag, marts 11, 2007

Tidsfordriv...

Sad og surfede på myspace og fandt nogle af de der mærkelige tests, der ligger ude omkring.

Fandt bl.a. "Hvad betyder dit navn" og fik følgende resultat:
"Michael means (The lord) in Hebrew. Creative, versatile and imaginative you appreciate beauty in all forms. You have great inner strength and courage and have the ability to accept large responsibilities or challenging situations with patience and humility. Others admire these qualities and follow your lead. You are honest, discerning and self-disciplined and need to have a peaceful environment. Putting others before self your talents are used to make life better for everyone."

Interessant, hvis man ser det i forlængelse af andre definitioner af navnet. Meget passende, kan man sige.

Så fandt jeg denne: "Hvem er du, set ud fra din fødselsdato". Resultat er følgende:
"You are determined and dependable, you are also a loyal, conscientious and considerate friend, you work hard at being a good student and athlete, and usually you are one of the best."

Já, já... Et hyggeligt og bekræftende tidsfordriv!

Og... til de af jer, der er interesseret i musik, kan jeg varmt anbefale at lytte nærmere til det norske band "Madrugada". Deres live CD vil være et udemærket sted at starte! Jeg har lige fået hele deres bagkatalog, og det er ganske enkelt super!

torsdag, marts 08, 2007

Skriftlig opgave

I dag til islandsk har vi fået endnu en skriftlig opgave. Folk sukker højlydt når det sker - specielt fordi den skal være på ca. 200 ord. Hey! Til jul skrev vi 250 ord, så det her er "intet".

Emnet er denne gang "en tur". Til gruppearbejdet fik vi udleveret et kort over Island. Så skulle vi ellers finde et sted vi gerne ville hen og så beskrive hvorfor og hvad vi ville dér. Der gik det (igen) op for mig, hvor meget jeg egentlig har nået at se heroppe! Jeg har været mange steder som selv ikke mange islændinge har været.

Jeg glæder mig til at lave min skriftlige opgave. Jeg synes det er sjovt at gøre det - dels pga. udfordringen (sprog og antal ord) og dels fordi jeg kan få lov at fortælle.

Da jeg spurgte om han også ville have billeder med, blev han helt "vild". Nu skal jeg så have fundet nogle af mine spændende steder at skrive om. Måske jeg bare skulle oversætte min rejsebeskrivelse (18 Mb - det er den fra i sommer), selv om den nok er liiiidt for lang... ;-)

Uanset hvad, fik opgaven mig til at tænke på nogle af alle de fantastiske ting jeg oplevede i sommer, og jeg ser meget frem til endnu en sommer her i Island, selv om det ikke bliver med lige så meget rejseri.

lørdag, marts 03, 2007

Der Untergang

OK, jeg ved godt, at det i bund og grund nok ikke er en fornøjelig film at se sådan en lørdag aften, men den er faktisk umådeligt interessant og "flot". Det er så mærkeligt at tænke på, at det (eller noget der ligger tæt op ad det) har fundet sted.

Meget mærkeligt...

onsdag, februar 28, 2007

En opsummering

Sikke nogle dage. Jeg ved godt, at jeg er noget bagud, men... her kommer lige en update.

Torsdag
Torsdag åbnede vinterfestivalen her i Reykjavik. Årets tema er noget islandsk - fransk venskabs noget, så nede på et af byens torv havde en fransk kunstner sat et ild orgel op. Det er i bund og grund et kæmpe setup af orgelpiber, som han tvinger lyd ud af ved at sende flammer op gennem rørene. Mere kunst end musik, men meget interessant at se på.
På scenen hos ham var også to trommeslagere, der slog på noget der mindede om kæmpe store pauker og noget der mindede om næsetippen på en rumraket! Der var også en gut, der spillede didgeridoo (det der australske bambusrør, der siger "wauuuu-wauuuu-wauuu..." (eller noget...)) og en DJ. Det var hunde koldt men meget fedt at overvære.
Orgelet var ikke så interessant (rent lydmæssigt), men resten af setup'et var ret fedt.

Bagefter gik Martin, Ernst og jeg på bar. Ernst var blevet så træt af Island (!!!) at han har valgt at flytte tilbage til Østrig. Han insisterede derfor på at give farvel øl... et par gange...
Omkring midnat var det blevet tid til at komme hjem - det var trods alt kun torsdag. Hjemme var Ásta stadig oppe og det endte med at vi kom til at sidde og snakke til kl. halv tre! (ZZzzzz...)

Fredag
Efter at have slidt mig igennem arbejdsdagen fik jeg besked fra Tanja om, at der foregik et eller andet på Videy om aftenen. Vi mødtes derfor i bådehavnen og blev sejlet over på Videy kl. 20. Her fik vi udleveret fakler før vi fik en 1½ times guidet tur på øen (eller øerne). Det var bidende koldt men en ret fed oplevelse!
Efter touren var der klejner, varm kakao og histori i huset på øen. Det er Reykjaviks (eller Islands...? hmm...) ældste stenhus. Det var super interessant og hyggeligt.
Vi sejlede fra øen omkring 22.30 og tog så ned på universitetet for at se en anden "kunst installation opsætnings teater multimedie halløj..." ting. Det var højst mærkværdigt, men OK - så havde vi også været kulturelle!

Lørdag
... sov jeg længe og kørte så til Thingvellir i det fantastiske vejr. Satsede på at komme op på fjeldet Skjáldbredingur, som jeg endnu ikke har været på. Køreturen ind i området var spændene. Der var tørre veje, stenede veje, isede veje, veje med sne, veje der var skyllet væk og veje med 20 cm dybe hjulspor kantet af is. Efter at have passeret to skilte med "Vejen er ufarbar" måtte jeg til sidst give op. Jeg holdt på en afsats og lurede på, om jeg skulle køre de sidste 10 km. ind i områet (for at kunne komme op på fjeldet). Da jeg så en af "de store biler" komme imod mig ad samme vej og så at han havde problemer tænkte "Naaaa... det er nok ikke nogen god idé!". Så jeg kørte ud igen. Men det var en super flot tur.

Om aftenen tog jeg ud til Martin for at spise, drikke øl og fortælle røverhistorier. Henad midnat var jeg godt træt og besluttede at vende næsen hjemad.
Dér havde Ásta besøg af venner og veninder, så jeg blev inviteret til at spille Trivial Pursuit (på islandsk) sammen med dem. Det var ret underholdende. Gæsterne gik omkring kl. 4 - og så kom Ásta og jeg til at sidde og snakke små tre timer igen. Det var hyggeligt men...

Søndag
... skulle jeg op kl. 11 for at gå med kollegerne på et af fjeldene i nærheden. Det var fantastisk flot vejr og faktisk varmt der, hvor der var læ. Tanja og jeg havde rigeligt energi, så da det var en forholdsvist nem vandretur besluttede vi os for, at udforske en af øerne vi havde set fra toppen.
Øen har en sjov historie. For mange år siden besluttede man sig for, at øen var lidt i vejen, og at man lige så godt kunne grave den væk og bruge den til fyld. Det skal lieg siges, at det er en STOR ø! Det var det store hul de nåede at få gravet ud, Tanja og jeg valgte at finde. Det var ikke svært! Det var vel tre gange så stort som en fodboldbane og 20-30 meter dybt. Vi kunne se mærker fra sprængningerne de havde foretaget og det var i det hele taget en ret "voldsom" oplevelse.

Resten af dagen gik så med tøjvask og jeg valgte (for en gangs skyld) at gå tidligt i seng.

Her tre dage efter er jeg stadig træt - men det skal nok også ses i lyset af alle de andre ting jeg bruger energi på.

I denne weekend har jeg "kun" Biggi som legekammerat. Vi har snakket om at køre til Krysuvik for at tage billeder. Nu må vi se. Jeg skal også snart have ryddet op på mit værelse. Det ligner jeg ved ikke hvad... ;-)

mandag, februar 19, 2007

Nørderi og kreativitet

OK, jeg er nørd! I denne weekend blev jeg så træt af, at min bærbare var blevet langsom. Jeg valgte derfor at slette alt og reinstallere det nødvendige igen.
I modsætning til "i den virkelige verden", vil jeg gerne holde min maskine clean. Det gælder både generelt og på skrivebordet.
Så jeg valgte at tage et skridt, jeg har tænkt på længe - jeg gav min maskine et Mac OS-X look!

Jeg havde engang en kæreste, der købte en iBook (en bærbar Mac). Det var en af de første med OS-X, og da jeg så hendes maskine tænkte jeg bare "Wow".

Nu har min Dell bærbare fået samme look. Ved hjælp af diverse freeware (venligst programmeret til Windows af Mac entusiaster), har jeg nu fået det lækreste interface til min maskine. Bonus? Stadig hurtigt, ser lidt mere lækker ud - og så er det sjovt!

(OK... nørd!!!)

For ligesom at kompensere for nørderiet, tog jeg på en lille vandretur med min nye travel companion Tanja. Det var meningen, at jeg ville have været på Skjaldbreid - en flot vulkan ved Thingvellir, men på grund af dårligt vejr, var der ingen fidus i det.
Vi tog i stedet en længere gå tur i Thingvellir, som Tanja ikke havde set før. Det var ret fedt, da det var lækkert vejr.

Sidst jeg var i Thingvellir, var vandfaldet frossent og der lå sne over alt. Nu var sneen væk, men der lå overraskende store is blokke tilbage, tilfældigt strøet langs de bifloder, der krydser ud til Thingvallavatn.

Det var ret flot.

På søndag er der endnu en træningstur med firmaet. Stadig ikke noget højt - men en træningstur!
---
I dag har min sambo Ásta fødselsdag. Hun kom hjem fra London i løbet af eftermiddagen, og da jeg lige var i humør til det, besluttede jeg mig for at være kreativ.

Jeg lavede en guirlande (a la de der man sætter på juletræet - dem med en snor med Dannebrog på) med små flag med bogstaver. Til sammen stod der "Tillykke" på islandsk. Det er nu meget sjovt og hyggeligt at gøre sådan noget, så jeg lurer lidt på, hvordan jeg skal fortsætte det. :-)
Altså... ikke i forhold til hende. Bare sådan generelt. Holde kreativiteten i ave.

:-)

lørdag, februar 17, 2007

Argh... weekend..!!!

Det er jo i sig selv ganske fedt, det nu er weekend. Det er bare irriterende at nu, hvor jeg havde set frem til at kunne sove længe, sender en drøm mig vandret ud af sengen kl. 8 - og så kan jeg ikke sove mere...

Også denne uge har været dræbende lang, men jeg kan mærke, at jeg er begyndt at få noget energi tilbage. Måske det er derfor, mine drømme er så mærkelige i øjeblikket?
Der er ingen tvil om, at mine voblede følelser også spiller ind. Det er selvfølgelig både godt og skidt. Godt, at der stadig er umådeligt meget liv i dem. Mindre godt, at da i morges føltes som om, nogen havde revet mit hjerte ud (alstå i overført betydning!) og/eller givet mig "en mavepuster"...
Det føles som et tab, og det er en meget mærkelig følelse. Nu vil jeg se, hvad dagen bringer.

Lige nu må jeg i hvert fald hellere komme over og svømme. Svømmehallen åbnede kl. 8, så der er forhåbentlig ikke så mange mennesker dér endnu. De seneste par dage har svømmehallen været lukket, så jeg kan godt mærke, at jeg har noget energi, der skal brændes af.

I aften skal jeg til afskedsreception for en veninde, der flytter til Danmark. Ja, ja... Måske jeg kan nå at sove en times tid, før jeg skal møde der... ;)

søndag, februar 11, 2007

En weekend på toppen!

Sådan rent bogstaveligt. Var på Esja (800 m) lørdag og på en mindre "knold" i dag (søndag). Sidstnævnte var med firmaet, som træningstur til Hvannadalshnúkkur (2200 m). Turen i dag var fin, men knolden kun 170 m høj.

I fredags havde vi (endnu en) fest i firmaet. Der var hatte tema. Jeg gad egentlig ikke det der hatte halløj, og slet ikke fordi jeg har haft mit hoved fyldt af andre ting hele ugen. Men så torsdag tænkte jeg "No way... jeg skal give dem hat, skal jeg", så jeg sad hele natten og lavede en hat!

Jeg klippede et stykke bølgepap ud, med en radius på 40 cm. Klippede hul til mit hoved (og min bøllehat) og valgte at lave et meget passende tema: "Hvad tænker du på?!".

Jeg klippede figurer ud i papir og farvelagde dem. Fjelde, træer, min bil (rejser), klatring, svømning... På toppen af min bøllehat klistrede jeg noget vidt stads, der gik ned og ramte "hatte skyggen". Så smurte jeg lim ud over og drysse baby pudder på. Derpå satte jeg en ski-løber.

Folk syntes det var evigt morsomt, og jeg vandt endog prisen for den bedste hat!

Det var en morsom aften/nat.

På trods af tømmermænd lørdag, var jeg i stand til at gå på Esja med en flok studerende - men jeg var godt nok også træt i går, da klokken var 19.00...

Er stadig temmelig træt, og er spændt på, hvornår jeg har sovet ud! ;-)

Til gengæld tror jeg, at jeg er kommet meget tættere på en afklaring i forhold til ugens tanker, så det er meget godt.

onsdag, februar 07, 2007

Alt er vel!

Jeg har det godt... Der er intet i vejen...

Jeg er faldet mere ned. Er stadig følelsesmæssigt en smule "tumultet", men stadig på den gode måde. Jeg ved godt, at det ikke lød som om det var på den gode måde, set i forhold til gårsdagens indslag, men det var det egentlig. Jeg var nok bare ikke klarhjernet nok til at få det skrevet sådan.

Jeg er så velsignet, at jeg har gode venner og veninder, der har givet en masse input og sparring - og det har givet noget mere afklaring og rigtig god støtte. (Jeg takker og bukker.) Fedt at have et support netværk der dækker Danmark, Norge og Island!!!

Der er stadig en masse ting, der skal tænkes over og igennem. Der er stadig nogle beslutninger, der skal tages (op til overvejelse).

Det ændrer dog ikke ved, at weekendens oplevelser alt i alt (og mere til) er positive og konstruktive. Jeg ville ikke have været dem foruden - og jeg ville udsætte mig selv for det hele igen, hvis det skulle være. Selvpineri? Det er jo et definitionsspørgsmål!

Hårdt men godt! Det er sådan jeg ser det - og det er sådan jeg ynder at tage al personlig udvikling. Dette er banebrydende og det har bare ventet på at ske.

Og nu skal jeg vist ikke skrive mere... er for træt... ender med at gå i selvsving, og DET kunne hurtigt blive noget rod!!! ;-)

Derfor vil jeg blot slutte af med dette citat (som jeg lige har lært at kende):
"Keep your head up - We are nearly there..."

tirsdag, februar 06, 2007

Krise...

For nogle af jer, vil dette være en gentagelse, men så må I bare springe dette entry over...
Det er nok et af de mest personlige indslag der er at finde i denne blog - så er du advaret. Jeg bliver bare nødt til at dele...

---

For første gang siden jeg flyttede hertil, har jeg en seriøs krise! Jeg har haft opture, nedture og humørsvingninger - men sådan er jeg jo.
Dette er "for real" og en særdeles mærkelig oplevelse.

Jeg har i en længere periode haft den der fornemmelse af, at "noget ikke er rigtigt" uden at have kunnet sætte fingeren på det. Var det mig? Min tilværelse? Mørket? Hvad...?
Jeg har luret på hvorvidt Island egentlig ER stedet for mig, eller om det er en omvej til noget andet...

I torsdags tog jeg til Norge på en lynvisit. Norge er landet, der altid har stået mig meget nær og som var på min liste over lande, jeg muligvis ville flytte til. Valget faldt dengang på Island og det er også fint.
Men så skete der noget i Norge. Jeg fandt mig selv...!

Jeg fandt en glæde og en afslappethed, jeg ikke har oplevet længe. Jeg genfandt mine følelser og i løbet af weekenden fik de frit løb, fordi jeg var tilpas afslappet til at lade dem få det, og fordi jeg var i super selskab.

Det var overraskende hårdt at forlade landet igen. Jeg var overrasket og overrumplet. Havde (for første gang) ikke lyst til at tage til Island igen.
Jeg prøvede at slå det hen, men følelserne var for stærke. Meget "ubehageligt" og meget forvirrende.

Da jeg fløj over Island havde vi det mest fantastiske vejr. Der var frit udsyn til de prægtige fjelde, gletcherne, vejene og floderne. Jeg kunne nemt genkende steder, jeg har været og for en kort stund, kunne jeg abstrahere fra min "tumultende" mave...
Og så slog det mig, som lyn fra en klar himmel... "Hvad f*nden laver jeg her?!".
Hvis jeg ikke havde haft sikkerhedsbælte på, var jeg nok faldet ned af mit flysæde. Jeg mener... Her sidder jeg på vej tilbage til det sted, jeg oprigtigt har kaldt "Hjem" i mange måneder. Jeg har forfulgt et ønske og en drøm om at prøve noget nyt - og pludselig er jeg i tvivl, om det var det rigtige. Ikke bare lidt i tvivl, men RIGTIG meget i tvivl.

Min søndag aften var et følelsesmæssigt helvede. Jeg prøvede at finde ud af, hvad der egentlig foregik i mig. Hvad var sket?

Efter en masse tænken, forsøg på at analysere (som jeg plejer) og hvad ved jeg, var jeg ikke kommet ret meget nærmere... Eller... det jeg var kommet nærmere, var jeg meget nervøs for at erkende. Jeg kunne ikke overskue konsekvenserne...

Benedicte ringede og vi havde en timelang snak... Det var fantastisk at få sat nogle flere ord på, selv om det var hårdt. Meget hårdt.

Det ændrer dog ikke på, at min mandag og min tirsdag har været helt forskruede. Jeg har det stadig mærkeligt og følelserne tromler rundt. Jeg har valgt ikke at tage kontrol. Jeg har fundet mig selv - jeg har fundet IND til mig selv, og det er på tide. Selv om det gør lidt ondt og er temmelig ubehageligt med disse voldsomme reaktioner, er det sådan jeg er!

Hvis du er nået hetil i din læsning, er du nok ved at være irriteret over, at jeg ikke har skrevet noget om, hvad det er, der har gjort dette ved mig...

Derfor...

Jeg har været i fantastisk selskab. Jeg har været sammen med Borghild og Benedicte - selskab jeg holder utroligt meget af. I fire dage har jeg rendt rundt med et stort smil om munden og latter "lige rundt om hjørnet". Vi har haft inspirerende, kreative, konstruktive og gode snakke. Opfyldende og godt.

Jeg har genset et land, som jeg holder meget af. Dækket af sne, træer og fjelde, og med en natur der er lettere tilgængelig end her i Island.

Jeg har haft mulighed for at udtrykke mig flydende og dybt på mit modersmål, og jeg er blevet talt til, på et sprog jeg forstår og som rører noget dybt nede i mig.

Alle disse ting kan summeres op til ting, jeg ikke var klar over, jeg savnede så stærkt: nærhed, fællesskab, glæde, humor, latter - og så lige et stænk af storslået natur, der ser mere levende end "død" ud.

---

De seneste par dage har jeg skrevet og snakket med "folk" for at lufte mine tanker. Det kommer enslydende fra dem, at hvis det er sådan det er, er der jo ikke noget odiøst i at bryde op (igen) og søge nye græsgange! Det passer ind i min egen vurdering og ind i mit eget ønske - men jeg kan ikke tage en beslutning lige nu.
Inderst inde kan jeg mærke, hvad jeg skal - men det gør det ikke nemmere...

Nu skal jeg lige prøve at falde ned og trække vejret ordentligt. Jeg er ikke klar i hovedet - men det behøver jeg nu heller ikke helt at være. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, hvad der foregår.

Så håber jeg bare, at jeg ikke spilder tiden og at jeg mister... "det" (eller "mig") igen...

---

Nej, jeg er ikke deprimeret. Jeg har det faktisk godt. Det er bare en voldsom oplevelse jeg lige nu arbejder på at fordøje og forholde mig til...

mandag, januar 29, 2007

Áfram Ísland

Mnja.... nu er jeg jo ikke normalt en, der gider at sidde foran fjerneren og se sport. Men jeg må erkende, at jeg er lidt ked af, at jeg skal i skole i morgen, når Danmark møder Island i kvartfinalen i håndbold. Da jeg ikke rigtigt ved, hvem jeg skal holde med, ville jeg nok heppe når begge hold scorede!

Jeg ved ikke helt, hvordan det bliver, at komme på arbejde onsdag. Jeg mener... Hvis Danmark taber, skal jeg nok komme til at høre om/for det. Og hvis Danmark vinder - tja så skal jeg såmænd nok også komme til at høre om/for det! Men sjovt kunne det være.

I dag har jeg fået "forlænget" mit ophold på Seltjarnarness. Jeg skal ikke være ude før 1. august, så det giver mig jo en masse tid. Så skal jeg bare finde ud af, om jeg vil leje eller eje... Begge dele har sine fordele. Lige nu er jeg dog vældigt tilfreds med den pris, jeg betaler for værelset/delelejligheden.
Når Inga er flyttet ud, flytter en af hendes veninder ind på førstesalen. Ásta. Har kun lige mødt hende en enkelt gang. Nuvel... måske hun er lige så lidt hjemme som Inga har været det. Eller også må jeg til at være det. Skal jo også til at komme mere ud, specielt nu hvor det bliver mere og mere lyst.

Hvad er der ellers at fortælle... bum, bum, bum... Ikke så meget - så jeg stopper her. ;-)