Snæfellsjökul

Det var så min første tur på Snæfellsjökul - gletcheren (jökul) der troner på Snæfellsness i det vestlige Island. På en klar dag kan den ses fra Reykjavik. Den er 1446 meter høj og egentlig ganske fin.

Ved foden af jökelen ligger "Sönghellir". Det er de huler Jules Verne nævner som indgangen til jordens inde i han bog om rejsen til samme. Vi kørte kun forbi - vi var ikke nede og kigge.
Geologer mener i øvrigt, at Snæfell og de tilhørende lavahuler (heriblandt ovennævnte) er forbundet via "lava tuneller" (lava tubes) til Hekla, der ligger længere inde i landet. Det er en meget interessant tanke.

Anyway. Jeg var på jökelen med en gruppe mennesker, jeg ikke kender og som jeg aldrig har været på tur med. Jeg kom i kontakt med dem via Rósa - min chef - da hendes mand er med i gruppen. Han syntes det var fint med lidt selskab udefra, så de tog mig med på denne træningstur.
De træner faktisk også til at gå på Hvannadalshnúkur. De tager formentlig afsted i næste weekend, hvis vejret er godt.

Turen på denne jökel gik fint. Vi startede i ca. 614 m (ifølge min nye, super lækre GPS). Det første stykke var stenet men vi kom hurtigt over på sne og is. På denne tid af året, er gletcheren våd. Det betyder, at der er tung sne og sjap. (En tør gletcher er frossen)
En våd gletcher kan være noget møg at gå på. Vi sank da også i flere steder, men holdt et ganske godt tempo. Faktisk klarede vi at komme op på omkring 2½ time, hvilket er temmelig godt.

Det sidste stykke var ret interessant. Skyerne var trukket ind og en voldsom vind var blæst op. De andre havde steigeisen (pigge til at sætte på støvlerne) og is-økser med. Det havde jeg ikke. Heldigvis har jeg nogle gode vandrestøvler og en udpræget god balance. Det var nu alligevel med tungen lige i munden, at jeg bevægede mig det sidste stykke op til kammen. Selv om vi ikke kunne se det, gik det ret brat nedad på den anden side.
Jeg var parat til at blive på kammen, mens de andre gik de sidste 30 højdemeter, hvis jeg mente det blev for farligt. Det blev det. Faktisk vendte vi alle om. Den voldsomme vind tog til, og der var en seriøs risiko for at blive blæst af fjeldet - og det ville jo være noget sjusk.

Vi mødte flere skiløbere på vejen - både op og ned. Det er ikke atypisk at folk bestiger en gletcher på ski og så løber på skiene hele vejen ned. Jeg vil så mene, at netop denne gletcher i dette vejr, var lidt for vanvittigt. Der var da også flere, der besluttede sig for at "putte sig" under en af fortoppene, mens andre vendte om undervejs. Alt andet havde været for dumt.

Vi stred os ned igen og fandt et sted med lidt læ, hvor vi kunne spise vores madpakke. Det var meget hyggeligt og udsynet (da skyerne lettede) var fantastisk! Fedt at stå på noget af det højeste på denne lange halvø, og så kunne kigge ned på begge sider og se lyset fra solen spille på de farverige klippeskråninger. Ikke helt dumt!

På et kaffestop på vejen hjem, blev de enige om, at jeg da burde være en del af deres gruppe. Det indebærer dels, at jeg får adgang til deres hjemmeside (som jeg selv skal være med til at levere billeder til) og... (ta daaa), at jeg er blevet inviteret med på Hvannadalshnúkur (som er Islands højeste punkt) i næste weekend - eller så snart vi får mulighed for det. Det kunne være super sejt!

Om jeg er helt klar og parat, aner jeg ikke. Det er ikke til at sige. Jeg var OK gående på turen i dag og jeg har lige taget en ekstra vandretur på en times tid, inden jeg skal til køjs. Jeg kan mærke, at jeg har en hulens masse energi i kroppen, jeg gerne vil have brændt af. Det er ret fedt. Kroppen er klar, men jeg er gevaldigt træt lige nu.

I går var jeg til spise-kom-sammen med folkene jeg kender fra Røde Kors. Jeg valgte at køre kl. 22 (hvilket udløste kommentarer om, at jeg var kedelig... men sådan er det. Jeg er bare lidt anderledes.) da jeg skulle op igen kl. 4 for at mødes med vandrerne og køre de to timer ud til Snæfellsjökul. Da jeg lige skulle have pakket de sidste ting, blev klokken 23.30 før jeg kom i seng, så det blev kun til lidt mere end fire timers søvn.

Jeg er træt, men det har været en god dag med en masse læring. Dels personligt og dels udstyrsmæssigt. Der er noget af mit udstyr jeg lige vil have rettet lidt på. En ekstra haspe her, en karabin dér og en elastik rundt om den der. Jeg håber, at vi får super vejr i den kommende weekend. Jeg vil rigtigt gerne på Hvannadal nu. Det betyder nemlig, at jeg får en forlænget weekend "forærende", som jeg kan bruge til at se andre steder i, mens kollegerne går op.