torsdag, september 21, 2006

Østkysten lokker

Det er torsdag. Mit kursus i islandsk starter kl. 19.00 og slutter 20.20. Det er super. Det er ikke let, men det er heller ikke svært. Tilpas niveau.

Når kurset er færdigt i aften, kører jeg direkte mod østkysten. (Eller... jeg følger altså vejen...) Mit ønske er at nå Skaftafell i nat - det er en tur på ca. 400 km. Dér vil jeg så overnatte, før jeg fortsætter mod Reyðarfjörður, Eskifjörður og Egilsstaðir.
Jeg har luret på, om jeg skal køre ind til den gamle vulkan Askja via et jeep spor, eller om jeg skal fortsætte nordpå til Mývatn og Vesturdalur... Det finder jeg ud af. Skal koordinere ruter med Biggi senere i dag, så han ved hvor jeg er.

Det bliver lækkert at komme ud igen. Ud og få noget luft og - ifølge vejrudsigten - noget sol. Jeg bestræber mig på at bevæge mig hver dag. Gåturen til Grótta og tilbage (6 km) er en god og energigivende tur. Motivationen er dog noget højere, når jeg er et fremmed, nyt og spændende sted.

Jeg vil benytte det, at jeg (desværre) har tiden til at gøre det. Når jeg får job, er det nok så som så med det.
Skal lige have kontaktet et par virksomheder inden jeg drager af. Vil varsko dem om, at jeg ringer til dem i næste uge. Så kan de lige nå at få læst ansøgningen, som sikkert er druknet et eller andet sted...

Nå. Vil smutte. Har nogle ting, jeg skal have ordnet, før jeg kan komme afsted.
---
UPDATE (13.48):
OOooog... nu har vejret ændret sig - eller de har vendt vejrudsigten på hovedet. Nu lover de regn i syd og øst - men super sol i nord. Så... Nu bliver det nord i stedet.

Ingen kommentarer: