En spændende køretur

I går (lørdag) var vi nogle stykker afsted på en lille jeep tur. Turen gik til et område lige syd for Langjökull, i nærheden af søen Hafavatn.
Det er en lang køretur på bjergveje - dvs. grusveje med mange huller og store sten og klipper. Vi har ikke noget i Danmark, der kan sammenlignes med det - men man kan IKKE køre på dem, medmindre man kører i en ordentlig jeep. Vi kom over 3-4 floder og skulle så det sidste stykke op til et vandfald, der var ganske flot.

Det sidste stykke kommer man ikke "bare" op af. Vi kørte én ad gangen, for at give plads for hinanden. Det gælder generelt, når man er på jeeptur. Sverrir kørte den største jeep. En Nissan Patrol på 42" dæk. Den er STOR. Efter ham kom Daniel i sin Suzuki Vitara på 38" dæk og slutteligt jeg i min Jeep på 32" dæk.
For at få bedre greb, havde vi lukket luft ud af dækkene. Jeg kører normalt med et tryk på 36psi, men var nu nede på omkring 28psi. Jeg kunne godt være gået lavere, og det ville nok også have været smart. Så ved jeg det til næste gang.

Vi kom alle op uden større problemer, men det var bestemt spændende. De sidste ti meter af bakken havde en hældning på mellem 55 og 60 grader (måske endda en smule mere), så det var lidt af en udfordring.
Bilen ned i "lav" (flere omdrejninger => mere trækkraft på alle fire hjul), gearet ud af "Drive" og ned i "1" (så den ikke skal skifte undervejs) og så ellers bare afsted. For at komme sikkert op, skal vi holde en konstant fart - også selvom stenene skrider under os, hjulene fedter og vinklen vi kører i nærmest er obskur. Vi kan ikke stoppe, da vi så skal bakke, og det er ikke skægt i den hældning og i den højde.

Det var selvfølgelig spændende at komme op, specielt for sådan en som mig, der ikke er vant til den slags. Jeg havde Biggi som co-driver, så det var ganske betryggende.

At kørevinklen var obskur, blev bekræftet da vi skulle ned igen. På det tidspunkt er der jo kun selen til at holde en i sædet, og det kilder lidt i maven, når køleren "dykker" foran dig, og der kun er én vej frem...

Det hele gik godt og vi fik taget nogle gode billeder. På vej "ud" kom vi forbi Gullfoss og Geysir, hvor vi tankede luft på dækkene igen.
Jeg må sige, at jeg har fået noget at tilliden til min bil igen. Den KAN godt gøre sådanne ting, og den opførte sig pænt. Nu må vi så se, hvor længe DET varer.
---
I morgen får jeg svar på, om jeg har fået værelset. Inga (som har lejligheden) sagde, at det kunne jeg nok godt regne med, men der kom også andre og skulle se den som i morgen. Jeg håber hun holder fast i det udsagn! Vi gik meget godt i spænd sammen (sådan umidelbart), så det tegner OK.

Slutteligt vil jeg fortælle, at jeg har besluttet mig for, at melde mig til et kursus i islandsk heroppe. Der er en test på torsdag, så man kan finde ud af, hvilket niveau man er på. Jeg tror egentlig, at jeg er bedre, end jeg selv tror... (øh...), men det vil jo vise sig. Jeg skal bare igang med noget mere, og jeg kan mærke at motivationen er der nu. Jeg er træt af langsomt at lære nye ord, når jeg gerne vil have et større ordforråd. Det kommer og det skal nok blive godt.
Selv Biggi kommenterede, at jeg på nogle ord og i nogle sætninger allerede har islandsk accent. Det er jo ikke dumt! ;-)