Min farfar fylder 92 år i dag. 92 år og still going strong.
Helt ærligt... Det er næsten et helt århundrede! Ikke at han er gammel. Aldrende, ja, men ikke gammel! Han har oplevet, husker og genfortæller de vildeste ting, og det er en sand fornøjelse at få lov at høre på. Ja, nu er jeg jo ikke i Danmark, og kan derfor ikke høre historierne, men jeg husker mange af dem.
Ræs med motorcykler på is, murerhistorierne, kørekortet, Aaderupvej, Icopal, Nysted og ikke mindst - deltagelsen i krigen som frihedskæmper. Det er ikke at kimse ad!
Som vanligt har jeg ikke nået at sende lykønskning i tide, men kortet må så komme med forsinkelse. (Tror egentlig at de efterhånden er vant til det... ;-) )
---
Sad og så "Aero" med Jean-Michel Jarre her til aften. Koncerten vækker en masse følelser i mig. Savn, glæde, imponerethed (eller hvad det nu hedder) og mange andre ting. Minder fra "jeg var dreng" (lyder forkert, men jeg hørte altså PLADERNE på min fars grammofon... og jeg var ikke gammel nok til at låne dem selv! Men jeg husker tydeligt vores togter på musikbiblioteket!).
De seneste minder jeg har, der relaterer sig til Aero er tanken om Lena, som har betydet meget for mig, men som ikke længere er en del af min verden, og Henrik (Aars), som (beskedent sagt) også har betydet meget. Vi har en fælles interesse for JMJ og hans bedrifter, og det er bare fedt.
Nu jeg tænker over det... Henrik har faktisk været "en del af mit liv" i lidt over ti år. Næsten på datoen. Vi blev uddannet i UPF sammen i 1996. Vi var sågar i familie sammen. Senere har vi lavet en enorm mængde flugter og kurser sammen - og også haft sjov, spas, seriøsitet og "alternative" stunder. En "afgørende" snak på en bro i en mørk nat (mens vi venter på en flok "flygtningen"). En hytte med Lisbeth hvor vi udrettede store ting for UPF. En anden hytte med en flok UPFere, der blev udsat for de store ting. Blå Sommer... Suk.
Jeg takker og bukker for, at jeg har fået lov at være en del af ovenstående menneskers liv. Det er for fedt og fantastisk.
/Mich
1 kommentar:
Jeg er ikke længere væk, end at du også til stadighed er i mine tanker - hvorfor jeg faldt over din blog.
Betyder mere end du ved, at jeg stadig er i din bevidsthed:)
Selvom vi måske nok gled fra hinanden på et tidspunkt, så vil vi altid have bl.a. JMJ og så mange andre ting til fælles
Kærligst Lena
Send en kommentar