onsdag, januar 10, 2007

Get a life...

Kors hvor er det trættende, at det er så mørkt hele tiden. Jeg har en kæmpe lyst til at komme ud og gøre et eller andet. Køre eller gå en fed tur ind i "ingenting". Tage billeder, sove i telt... Men der er altså ikke ret mange timer på dagen, hvor "lyset" er til det.

Bliver også nødt til snart at være noget social. Vi har noget firma halløj på lørdag og så er der flugt weekenden efter. Ved bare ikke, om det lige er det. Mangler en gruppe/nogle mennesker at hænge ud med, se jævnligt, klare verdenssituationen med osv.
Selv om jeg ikke var jordens mest sociale i Danmark, er det virkelig gået op for mig nu, hvor alene man kan være - selv i en storby.

Men hvor går man hen, når man har et forkrøblet socialt gen? Havde regnet med at prøve at "komme ind" i Útuvist, men kan ikke lige se at de har ture her i januar, hvor jeg har tid til at tage med. Det må så blive til februar, hvor en weekend godt nok også er sat af flugt uddannelse.

Måske jeg skulle tage en forlænget weekend et eller andet sted. Måske Norge. Måske jeg bare skulle være flyttet dertil i stedet for her til Island?! Hmm... måske jeg bare skulle forlade Island, hvis jeg ikke finder mig en sød islænding(erinde) i indeværende år. Så bliver det Norge, der må trækkes med mig...

Ingen kommentarer: