Efter en aften, der skulle have været en hyggelig aften blandt venner, var det en helt fantastisk befrielse at bruge tre timer i Laugerdalsvellir.
Aftenen markerer Kaupthings 25 års fødselsdag, så der var inviteret en række store islandske bands til at spille. (Nej, hverken Sugarcubes eller Björk var der. Der er faktisk andre bands i Island!)
Det var en helt fantastisk aften. Jeg var følelsesladet og begejstret. Kunne mærke glæden og jublen vælde op i mig og en tåre eller to presse sig på i den ene øjenkrog.
Jeg gad egentlig ikke. Var ikke i humør til det. Og det er måske netop det, der var med til at gøre det til en ekstra, helt fantastisk begivenhed.
Vi var op til 40.000 mennesker samlet på stadion i Reykjavik. Næsten dobbelt så mange som den gamle rekord på 22.000 mennesker.
Der var mange gode bands med mange gode numre. Gamle bands, der var samlet bare til lejligheden og nye kunstnere, der havde deres debut der.
Jeg var åben for alt, og fik i høj grad hvad jeg havde lyst til - og mere!
Páll Óskar var konferencier, og han gjorde det med sædvanlig stil og publikums tække. Han er en mand af dimensioner.
Et af bands´ne, der spillede, var Todmobile. Et bandt der var mere eller mindre parallelt med Sugarcubes. Biggi havde spillet noget af deres musik for mig, og jeg var (mildt sagt) ikke imponeret.
Men... Wow... at opleve dem live var helt uovertruffent!!! De havde en utrolig energi og det kunne mærkes på publikum! Jeg var overvældet.
Efter dem, kom Bubbi Mortens. Nogle kalder ham Islands svar på Kim Larsen. Hvis det er sandt, er det da kun i publikums tække og i historie, for hans musik var totalt anderledes!
Efter at have hørt større bands fyre den af, står denne her 51 årige gut pludselig alene på scenen med sin guitar. Det kan være hvad det være vil, men om han så ikke begynder at synge sange fra begyndelsen af sin karriere - for 30 år siden?!?!?!?!!!!!
Og det meste af publikum - 20.000 mennesker +++ - synger med! Unge såvel som gamle. Klapper. Nynner. Synger. Selv når han ikke længere spiller melodien, slår takten eller synger med, er publikum skarpe på tekst og musik.
Dét var en helt fantastisk oplevelse. Virkelig, virkelig.
Det eneste jeg kan sammenligne det med, er noget de fleste læsere af denne blog, nok ikke kan følge - men jeg håber I alligevel har fået en fornemmelse!
Oplevelsen kan jeg kun sammenligne med, at Sivert Høyem på en koncert om 20 år stiller sig op foran et publikum af samme størrelse, slår de første strofer an, synger "Oh, so am I..." - og så synger publikum med på resten.
Hårrejsende godt og meget, meget smukt!!
Selv om han selvfølgelig sang på islandsk, ændrer det ikke ved, at det var forståeligt. I musikken betyder sproget mindre. Det er Paul Potts et rigtig godt eksempel på, i hans optræden i et engelsk talent show.
Hvis du ikke har set det klip, så gør dig selv den tjeneste, at se det her: http://www.youtube.com/watch?v=9oxTy7KIAaA
Og vær så i øvrigt klar på at blive rørt og overrasket! Jeg skal blankt erkende, at jeg stadig kan blive helt tårevædet, når jeg hører og ser det. Det er bare fantastisk!
Læg i øvrigt mærke til dommernes mimik undervejs. Klippet sammen, ja - men ikke desto mindre overbevisende! (Og ja - han vandt også finalen og er nu på verdensturne med en ordentlig bunke solgte CDer i kølvandet!)
Nu vil jeg gå i seng. I morgen skal jeg ud og ride på islandske heste. Det bliver spændende!
Alt godt til alle - der er stadig en masse gode ting i verden, vi skal huske at lægge mærke til!
Knus
/Mich
fredag, august 17, 2007
torsdag, august 16, 2007
Nu også "berømt" fotograf
Da vi var på tur rundt i Island i slutningen af juli, oplevede vi noget af et naturfænomen.
Mens vi sad og spiste ude i Skaftafell, dannedes der pludselig en tornado. Vi røg selvfølgelig ud med vores kameraer, men da vi var klar, var den allerede ved at opløse sig igen.
Der gik dog ikke mere end godt 20 sekunder, før en ny blev dannet.
Vi knipsede løs og var egentlig bare imponerede - og måske også en smule skræmte. Selv om der var lang vej ud til tornadoen, havde vi jo ingen anelse om, hvad den "kunne finde på". Efter sigende blev den ene af tornadoerne vurderet til at være 200 m. høj. Ret vildt!
Da jeg fortalte om det på arbejdet, var der ikke mange, der troede på mig. Heldigvis havde jeg billeder til at bevise det, og der blev straks sagt "Send det til MBL" (Islands største dagblad) og "Send det til Vedurstofan" (meteorologisk institut).
Det gjorde jeg så. Samme dag blev det ene af billederne vist på TV om aftenen, og dagen efter spurgte meteorologisk institut, om de måtte bruge billedet.
Jeg valgte at sende dem hele serien og de har nu lagt den på deres hjemmeside sammen med en beskrivelse af, hvad en tornado er osv. Skribenten er øjensynligt en af "autoriteterne" på ud i det meteorologiske her i Island, og han har stået for vejrudsigten det seneste årti.
Billederne kan ses her: http://www.vedur.is/vedur/frodleikur/greinar/nr/1017
Der er ingen penge i det, men det er da rimeligt cool at få dem publiceret, synes jeg. De vil også bruge serien + Borghilds serie ifm. undervisning osv.
---
Nu er der kun 6 dage til jeg tager til Norge igen. Gosh, hvor ser jeg frem til endnu en miniferie!
Torsdag har jeg (jo) samtale med rekrutteringsbureauet og fredag har jeg samtale med et firma! Det sidste bliver især spændende, da de har et job, som kunne være interessant. Det kunne være fedt, hvis jeg kunne nå at få et job, inden jeg flytter. :-)
Kan godt mærke, at tiden heroppe efterhånden begynder at snegle sig afsted. Interessen for arbejdet hér, er hastigt svindende og det samme er mit fokus på det også. Vil efterhånden gerne have pakket færdig og så bare komme afsted. Men hvad... Der ér heller ikke så lang tid igen.
---
Bilen gik forresten gennem syn uden problemer. Jeg skal lige have strammet håndbremsen og sat en ny pære i et nummerpladelys, men det er til at leve med. Nu skal jeg bare have den solgt.
Biggi har lovet, at han vil sætte den til salg for mig - og overtage salget, hvis den ikke er solgt, før jeg flytter herfra.
Jeg vil naturligvis gerne have en anstændig pris for bilen, men jeg er også meget interesseret i, "bare" at få den solgt. Så skal jeg ikke tænke mere på dén.
All in good time...
Mens vi sad og spiste ude i Skaftafell, dannedes der pludselig en tornado. Vi røg selvfølgelig ud med vores kameraer, men da vi var klar, var den allerede ved at opløse sig igen.
Der gik dog ikke mere end godt 20 sekunder, før en ny blev dannet.
Vi knipsede løs og var egentlig bare imponerede - og måske også en smule skræmte. Selv om der var lang vej ud til tornadoen, havde vi jo ingen anelse om, hvad den "kunne finde på". Efter sigende blev den ene af tornadoerne vurderet til at være 200 m. høj. Ret vildt!
Da jeg fortalte om det på arbejdet, var der ikke mange, der troede på mig. Heldigvis havde jeg billeder til at bevise det, og der blev straks sagt "Send det til MBL" (Islands største dagblad) og "Send det til Vedurstofan" (meteorologisk institut).
Det gjorde jeg så. Samme dag blev det ene af billederne vist på TV om aftenen, og dagen efter spurgte meteorologisk institut, om de måtte bruge billedet.
Jeg valgte at sende dem hele serien og de har nu lagt den på deres hjemmeside sammen med en beskrivelse af, hvad en tornado er osv. Skribenten er øjensynligt en af "autoriteterne" på ud i det meteorologiske her i Island, og han har stået for vejrudsigten det seneste årti.
Billederne kan ses her: http://www.vedur.is/vedur/frodleikur/greinar/nr/1017
Der er ingen penge i det, men det er da rimeligt cool at få dem publiceret, synes jeg. De vil også bruge serien + Borghilds serie ifm. undervisning osv.
---
Nu er der kun 6 dage til jeg tager til Norge igen. Gosh, hvor ser jeg frem til endnu en miniferie!
Torsdag har jeg (jo) samtale med rekrutteringsbureauet og fredag har jeg samtale med et firma! Det sidste bliver især spændende, da de har et job, som kunne være interessant. Det kunne være fedt, hvis jeg kunne nå at få et job, inden jeg flytter. :-)
Kan godt mærke, at tiden heroppe efterhånden begynder at snegle sig afsted. Interessen for arbejdet hér, er hastigt svindende og det samme er mit fokus på det også. Vil efterhånden gerne have pakket færdig og så bare komme afsted. Men hvad... Der ér heller ikke så lang tid igen.
---
Bilen gik forresten gennem syn uden problemer. Jeg skal lige have strammet håndbremsen og sat en ny pære i et nummerpladelys, men det er til at leve med. Nu skal jeg bare have den solgt.
Biggi har lovet, at han vil sætte den til salg for mig - og overtage salget, hvis den ikke er solgt, før jeg flytter herfra.
Jeg vil naturligvis gerne have en anstændig pris for bilen, men jeg er også meget interesseret i, "bare" at få den solgt. Så skal jeg ikke tænke mere på dén.
All in good time...
søndag, august 12, 2007
Gay Pride Parade 2007
I går var der Gay Pride Parade her i Reykjavik. Vejret var fantastisk så det var lækkert at være ude i. Jeg var nede for at fotografere paraden, ligesom jeg gjorde det sidste år.
Det var ikke nogen videre succes. Dels var paraden ikke lige så interessant som den sidste år og dels var det meget sværere at komme til. Hvad angår det sidste viste det sig også, at der var omkring 30.000 flere mennesker i år!!!
Det mest interessante ved paraden i år var, at jeg kunne kende nogle af deltagerne fra sidste år. Det var sjovt at se, hvordan nogle af dem havde ændret sig.
En anden interessant ting ved paraden i år var en vogn, hvor temaet var "Outcoming". På og omkring vognen gik der unge med "Outcoming 2005" og andre årstal på deres skråbånd. Det markerede året de valgte at springe ud. Interessant og et modigt statement.
Anyway... Fik skudt nogle billeder og fik hørt noget musik. Der er altid gang i den, når der er Gay Pride Parade og specielt her i Reykjavik. Næste år må jeg ned og fotografere den i Oslo.
---
Der er stort set kun en måned til jeg flytter. 32 dage til flytning, 24 dage tilbage i landet og omkring 17 dage tilbage på arbejdet. Det er lige til at overskue.
Jeg glæder mig. Meget. Jeg glæder mig også til samtalerne om knapt 14 dage. Jeg tager lige en forlænget weekend (mere) i Norge og har så fået det passet sådan sammen, at jeg skal mødes med et rekrutteringsbureau en af dagene. De har nogle jobs på hånden, som kunne være interessante for mig.
---
I morgen skal bilen til syn. Jeg gruer lidt for det - det er trods alt en gammel bil. Det gode ved at få den synet er, at er nemmere at sælge den som "Ny synet" en som "Skal synes" - igen på grund af alderen. Hvis der er noget, der skal fikses, må jeg nok bide i det sure æble og få det gjort. Håber bare det ikke bliver for dyrt. Glæder mig også til at få dén "skudt af".
Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvornår jeg skal have bil igen. Det er jo ikke bydende nødvendigt, da Norge har en OK infrastruktur. Det kommer dog også lidt an på, hvilke aktiviteter jeg roder mig ud i (f.eks. kajak), hvornår jeg får job og på hvor ofte jeg skal til f.eks. Moss og ikke bare pendle mellem Oslo og Hønefoss.
Men nu må jeg se. Her er der fortsat rigeligt at tage sig til. Pakke, pakke, pakke...
Det var ikke nogen videre succes. Dels var paraden ikke lige så interessant som den sidste år og dels var det meget sværere at komme til. Hvad angår det sidste viste det sig også, at der var omkring 30.000 flere mennesker i år!!!
Det mest interessante ved paraden i år var, at jeg kunne kende nogle af deltagerne fra sidste år. Det var sjovt at se, hvordan nogle af dem havde ændret sig.
En anden interessant ting ved paraden i år var en vogn, hvor temaet var "Outcoming". På og omkring vognen gik der unge med "Outcoming 2005" og andre årstal på deres skråbånd. Det markerede året de valgte at springe ud. Interessant og et modigt statement.
Anyway... Fik skudt nogle billeder og fik hørt noget musik. Der er altid gang i den, når der er Gay Pride Parade og specielt her i Reykjavik. Næste år må jeg ned og fotografere den i Oslo.
---
Der er stort set kun en måned til jeg flytter. 32 dage til flytning, 24 dage tilbage i landet og omkring 17 dage tilbage på arbejdet. Det er lige til at overskue.
Jeg glæder mig. Meget. Jeg glæder mig også til samtalerne om knapt 14 dage. Jeg tager lige en forlænget weekend (mere) i Norge og har så fået det passet sådan sammen, at jeg skal mødes med et rekrutteringsbureau en af dagene. De har nogle jobs på hånden, som kunne være interessante for mig.
---
I morgen skal bilen til syn. Jeg gruer lidt for det - det er trods alt en gammel bil. Det gode ved at få den synet er, at er nemmere at sælge den som "Ny synet" en som "Skal synes" - igen på grund af alderen. Hvis der er noget, der skal fikses, må jeg nok bide i det sure æble og få det gjort. Håber bare det ikke bliver for dyrt. Glæder mig også til at få dén "skudt af".
Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvornår jeg skal have bil igen. Det er jo ikke bydende nødvendigt, da Norge har en OK infrastruktur. Det kommer dog også lidt an på, hvilke aktiviteter jeg roder mig ud i (f.eks. kajak), hvornår jeg får job og på hvor ofte jeg skal til f.eks. Moss og ikke bare pendle mellem Oslo og Hønefoss.
Men nu må jeg se. Her er der fortsat rigeligt at tage sig til. Pakke, pakke, pakke...
onsdag, august 08, 2007
Farvel, og tak for fisk!
"Delfiner i Kina udryddet". Personligt håber jeg, at de bare har fået nok og er stukket af!
Det er hvad der sker, når man ikke viser hensyn til naturen. Hvad bliver det næste?!
Nogle gange tager jeg mig selv i at håbe, at den gigantiske dæmning de har bygget, for at regulere vandstanden i Yangtze floden, vil kollapse. Det vil bare også være en kæmpe katastrofe for miljøet.
Det er en "tab - tab" situation. :´(
Øv, øv, øv...
Jeg vil være miljø aktivist!
Det er hvad der sker, når man ikke viser hensyn til naturen. Hvad bliver det næste?!
Nogle gange tager jeg mig selv i at håbe, at den gigantiske dæmning de har bygget, for at regulere vandstanden i Yangtze floden, vil kollapse. Det vil bare også være en kæmpe katastrofe for miljøet.
Det er en "tab - tab" situation. :´(
Øv, øv, øv...
Jeg vil være miljø aktivist!
tirsdag, august 07, 2007
Pakker - igen
Så er jeg gået igang med pakningen. Jeg ved godt, at det måske er tidligt - jeg flytter jo først 13. september. Men... tiden går stærkt og jeg har mange ting at se til.
På job fronten her i Island, kan jeg godt mærke, at det bliver sværere og sværere at fokusere på opgaverne. Ikke fordi jeg egentlig skal forlade stedet - mere fordi jeg har så mange andre ting i hovedet. Det går desværre også lidt ud over nattesøvnen, men det må jeg jo så indhente på et andet tidspunkt.
Jeg kan mærke, at jeg skal passe på, at stressens grimme fjæs ikke viser sig igen. Prøver at huske at trække vejret (dybt), men det er ikke altid lige nemt.
På job fronten i Norge, er der endnu ikke noget. Jeg har ikke hørt noget ift. min anmodning om overflytning, så jeg har kontaktet et rekrutterings bureau i stedet. Det har vist sig at være en god idé, da jeg på nuværende tidspunkt skal have samtale vedrørende tre jobs, når jeg nu skal til Norge d. 23. august.
Det er også ved at være på tide, at jeg får "pudset bilen op" - og så skal den synes... Det sidste er jeg naturligvis lidt nervøs for. Er der noget i vejen? Hvor meget skal jeg betale for at få den godkendt? Det vil helt klart være en fordel i forbindelse med salg, at den står som ny-synet.
Jeg har ingen anelse om, hvad jeg får for den. Jeg ved, hvad den gennemsnitlige markedspris for den model er, og det er ikke dårligt.
Folks argument i forhold til bilen er "Jamen, den bruger jo en del benzin!". Det er rigtigt. Men nu er det engang sådan, at de, der vælger at købe Jeep (og andre store biler), ser mere på det at have dén bil, end på hvor langt den kører på literen.
Personligt vil jeg have en Toyota, når jeg flytter. De producerer nogle af de mest "grønne" biler, og det passer fint med det værdisæt jeg har tillagt mig i løbet af året.
---
Jeg ved i øvrigt godt, at jeg ikke har skrevet så meget i bloggen på det seneste. Der er sket enormt meget de seneste to måneder, og jeg har selv haft svært ved at følge med i det hele.
Måske jeg vil skrive mindre update her og der, men det kommer i høj grad an på, om jeg har overskud til det. Overvejer også, om jeg skal blogge fra Norge...
Jeg aner ikke, hvor mange der læser denne blog. Jeg ved, at der er nogle der gør, men... Jeg vil ikke bare skrive for at skrive. Hvad sjov er der i bare at skrive "til nettet"^!
Oh well... det finder jeg ud af alt sammen, efterhånden som tiden går. :-)
På job fronten her i Island, kan jeg godt mærke, at det bliver sværere og sværere at fokusere på opgaverne. Ikke fordi jeg egentlig skal forlade stedet - mere fordi jeg har så mange andre ting i hovedet. Det går desværre også lidt ud over nattesøvnen, men det må jeg jo så indhente på et andet tidspunkt.
Jeg kan mærke, at jeg skal passe på, at stressens grimme fjæs ikke viser sig igen. Prøver at huske at trække vejret (dybt), men det er ikke altid lige nemt.
På job fronten i Norge, er der endnu ikke noget. Jeg har ikke hørt noget ift. min anmodning om overflytning, så jeg har kontaktet et rekrutterings bureau i stedet. Det har vist sig at være en god idé, da jeg på nuværende tidspunkt skal have samtale vedrørende tre jobs, når jeg nu skal til Norge d. 23. august.
Det er også ved at være på tide, at jeg får "pudset bilen op" - og så skal den synes... Det sidste er jeg naturligvis lidt nervøs for. Er der noget i vejen? Hvor meget skal jeg betale for at få den godkendt? Det vil helt klart være en fordel i forbindelse med salg, at den står som ny-synet.
Jeg har ingen anelse om, hvad jeg får for den. Jeg ved, hvad den gennemsnitlige markedspris for den model er, og det er ikke dårligt.
Folks argument i forhold til bilen er "Jamen, den bruger jo en del benzin!". Det er rigtigt. Men nu er det engang sådan, at de, der vælger at købe Jeep (og andre store biler), ser mere på det at have dén bil, end på hvor langt den kører på literen.
Personligt vil jeg have en Toyota, når jeg flytter. De producerer nogle af de mest "grønne" biler, og det passer fint med det værdisæt jeg har tillagt mig i løbet af året.
---
Jeg ved i øvrigt godt, at jeg ikke har skrevet så meget i bloggen på det seneste. Der er sket enormt meget de seneste to måneder, og jeg har selv haft svært ved at følge med i det hele.
Måske jeg vil skrive mindre update her og der, men det kommer i høj grad an på, om jeg har overskud til det. Overvejer også, om jeg skal blogge fra Norge...
Jeg aner ikke, hvor mange der læser denne blog. Jeg ved, at der er nogle der gør, men... Jeg vil ikke bare skrive for at skrive. Hvad sjov er der i bare at skrive "til nettet"^!
Oh well... det finder jeg ud af alt sammen, efterhånden som tiden går. :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)