Det var så Færøerne. Forhåbentlig ikke sidste gang. Vi forlod Island i mørke og ankom i mørke. Heldigvis skyfrit, så Reykjavik var flot.
Efter 1½ time over skyerne, begyndte horisonten at brænde flot rød, og det markerede indflyvningen til lufthavnen på Færøerne.
Mit første glimt af øerne, var et "skær" der stak op gennem skyerne. "Skæret" skulle hurtigt ændre sig til at blive et fjeld, til at blive der hvor vi skulle lande.
Det er en imponerende struktur, de der Færøer! Voldsomme klipper, der bare stikker op af havet. Vores indflyvning var hard-core venstredrej ind mellem nogle klipper, over en sø og et vandfald og så lige på og hårdt. To bump og så var vi nede. Dygtige piloter!
Derfra var det ud i en vogn, ind til Thorshavn, ind til et morgenmadsmøde, ud i en bil, over til en ny lokation og der holde møde i ca. 5 timer. Så var det ind i en vogn og ud til lufthavnen. Og det var så Færøerne...
Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne ville have haft et par dage ekstra, så måske der kunne blive noget opfølgning i vores branch der!
:-)
1 kommentar:
Vær du bare glad for at du overhoved kom til Færöerne! Min vendinde prövede at rejse derhen i oktober men flyet blev aflyst i 3 dage pga. taage saa det endte med at hun slet ikke var af sted. Som min mor´s veninde siger saa er flyvetiden til Færöerne 2 sjusser, en paa vej derhen og en paa vej tilbage :)
Haaber du havde en dejlig jul i Danmark.
/Fanny
Send en kommentar