Her til aften var jeg med Martin og to af hans konsulenter i Den Blå Lagune. Det er ti år siden jeg var i den gamle lagune, så jeg var lidt spændt på at se denne nye. Det var desværre noget af en skuffelse. Det er stadig fedt med varmt vand osv, men bunden er filet af og støbt, så det var almindeligt vulkansk sand, man gik på.
I den gamle gik man direkte rundt på den opløse kiselmasse (som nu sælges på tube). Det var som at gå på vandmænd, der skvisjede op mellem tæerne. Man kunne tage sandet (som også fås som creme) og smøre direkte på kroppen. Sjovt og efter sigende sundt (ligesom den hurtigt absorber-bare Blue Lagoon spray man kan købe).
I denne nye og meget saltholdige lagune, synes jeg nærmest vandet sved. Det kan godt være, at jeg er blevet mere ømskindet (men så kan man heldigvis købe moisturizer), men det andet var altså bedre. Mere specielt; mere naturligt.
Det kan godt være, at det er en federe oplevelse i dagslys, hvor man kan se omgivelserne og det blå vand - og ikke kun en grumset overflade i projektørlys.
Der ER faktisk projektørlys i lagunen. Det er et populært sted at korpulere, så der er gående vagter og fejende projektører. Det tager lidt af "romantikken" ved stedet og får det mere til at minde om en offentlig svømmehal.
Men OK. Det er stadig specielt, og hvis man alligevel er på de kanter, kan man da lige smutte forbi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar