Stille og uroligt...

(Tak til Kristina (og egentlig Mikael Simpson) for den titel!)

Har ikke lavet noget i dag. Har hjulpet Martin med at flytte og har så egentlig bare fordrevet tiden med ingenting.
Har haft nogle gode snakke med folk. Borghild via Skype, Kristina via MSN, min far via Skyp og Biggi face to face.
I morgen (søndag) skal jeg snakke med Benedicte.

Jeg er rastløs. Måske fordi jeg ikke har lavet noget. Jeg har ikke fået brændt energi af. Og så har jeg tænkt en masse. Tænkt på ugen og sidste weekends udskejelser.
De har sat sine spor rent energimæssigt. Har brugt umådeligt megen energi på det, uden det kan føre til meget. Jeg har lært nogle ting om mig selv. Fedt! Jeg har også erkendt nogle ting. Mindre fedt.

Jeg har bl.a. erkendt, at jeg har umådeligt mange uhensigtsmæssige mønstre, som det vil være en rigtig god idé at få brudt. Jeg arbejder på en del af dem, men det er ikke så fantastisk let. Sådan en ting som bare at gå i byen og begynde at snakke med fremmede. Det er ikke nemt. Og det er lidt ærgerligt, når jeg nu kan/må erkende, at jeg er alt for meget alene heroppe. Har brug for at være mere sammen med folk. Møde nye folk. Gøre nye ting.

Jeg er bare stadig så træt. Arbejdet kræver stadig en del energi. Og så er der skolen. Jeg glæder mig til den er overstået. Det er meget hyggeligt og sådan, men det jeg lærer er ikke det, jeg har brug for lige nu. Lige nu har jeg mere brug for at få brudt barrieren og begynde at TALE islandsk. Jeg skal have aktiveret mit passive ordforråd. Det skal nok komme.

Nu er jeg træt. Klokken er 1.40. Men jeg har lyst til en lille øl at sove på. Måske jeg ser lidt film, før jeg dejser omkring. Kan jo sove længe...