Så er dagen endelig kommet, hvor brormand arriverer. Jeg henter ham kl. 23 i aften (fredag) hvorefter vi kører til Reykjavik for at sove.
I morgen tager vi så på den udvidede sydkyst tur igen.
Resten af ugen ser cirka sådan ud:
Lørdag
* Proviantering i Reykjavik.
* Afgang til þingvellir hvor vi snuser lidt rundt, griller og overnatter.
Søndag
* Tidligt op - det bliver en lang (køre)dag.
* Geysir, Gullfoss - eventuelt Skálholt og Stöng, alt efter interesse.
* Spændende kørsel ind til Landmannalauger. Vi kommer igennem stort lavalandskab og skal bl.a. krydse et par floder.
* Camping og overnatning.
* Landmannalauger har en naturlig hot-pot, hvor man gerne må sidde og drikke øl.
** Eventuel ekstra dag i LML for gå-tur.
Mandag
* En forholdsvis lang køredag øst om Mýrdalsjökull til Skaftafell natinalpark.
* Alt efter ankomsttidspunkt kan vi gå til Svartifoss og/eller køre til Jökulsarlón.
Tirsdag
* En tur op til gletcheren.
* Ekstra overnatter i Skaftafell?
Onsdag
* Tidligt op og via Ring 1 langs sydkysten til.
* Skógarfoss.
* Vík i Mýrdal, Dyrhólseye.
* Seljalandsfoss.
* Krydsning af 5-7 floder (hvoraf mindst to er "spændende") for at komme til þorsmörk, hvor vi overnatter.
Torsdag
* Lang vandretur med udsigt (hvis godt vejr) i þorsmörk, hvor vi overnatter igen.
Fredag
* Tidligt op og ud af þorsmørk -> svømmehallen i Hverargerði -> Reykjavík.
Lørdag
* Afgang fra Reykjavík omkring Reykjaness og Gríndavík til Keflavík.
---
Det bliver en super tur!
Har lige fået ordnet højre bagdæk. Det "fes" lidt, så jeg troede det var ventilen. Det viste sig, at der sad et 5 cm langt søm i dækket... Nok meget godt, at jeg har fået det fixet, før vi tager på tur igen! ;-)
Jeg er formentlig ude af kontakt til og med d. 28/8. Hvis du vil, kan du selvfølgelig sagtens skrive en mail til mig. Så svarer jeg, når jeg har tid/mulighed.
1 kommentar:
Ohh, mig langar í Þórsmörk og Landmannalaugar :)
Góða ferð og góða skemtun :)
Vona að verðirð haldist svona gott :)
Send en kommentar