Sikke en dag! Der er sket saa meget, og mange ting er sat i gang, at jeg sidder her og bliver helt træt.
Jeg ved ikke, om jeg kan goere det kort og let læseligt, for min hjerne droener rundt, selv om den burde ligge og sove.
---
Natten har været urolig. Jeg har været saa opsat pa endelig at komme paa Keilir (et fjeld), at jeg vaagnede hver anden time af angst for, at jeg havde sovet for længe. Jeg saa et billede af det for ti aar siden, og har oensket at gaa der lige siden.
Vi moedtes kl. 6, koerte derud paa en halv time, gik ind til Keilir paa 45 minutter og op til toppen paa 30 minutter.
Keilir er speciel fordi den er stort set perfekt kegleformet (deraf navnet) og den ligger som en top paa et ellers fladt lavaplateau. (Jeg skal nok lægge billeder ud paa min hjemmeside.)
Paa toppen var det et... antiklimaks! Det var bare en bunke jord og der var ikke meget spænding ved den. Maaske den er federe i sne?!
Den er forholdsvist nem, men den er ikke besværet med transporten værd. Der er andre toppe, der er mere interessante!
Har koebt bogen "Íslensk fjöll" som rummer 151 toppe med beskrivelser af sværhedsgrader og ruter, og den skal jeg bestemt have set nærmere paa.
Efter vi var kommet ned, var vi 6 deltagere, der havde været med paa alle morgenturene. Det indbragte os en gratis tur med FI efter eget oenske.
--
Paa vej ud fra Keilir koerte jeg med en af de andre fra "uge-holdet". Páll er freelance journalist og har bl.a. skrevet guideboeger.
Han virkede temmelig reserveret (som mange islændinge), men han fik hurtigt tungen paa gled, da vi begyndte at tale om det med at flytte land, lære sprog, rejse, skrive osv.
Han var en gevaldig god samtalepartner, meget aaben (!!) og meget inspirerende.
Vi snakkede om dette og hint - bl.a. om mine egne bogprojekter - og endte ud i at jeg fortalte ham, hvordan jeg var havnet i Island foerste gang for ti aar siden.
Jeg fortalte om min morfars betagelse af landet, om de 100 dias han har taget i 1963/1964 og om at jeg godt kunne tænke mig at finde ud af mere.
Han blev helt fyr og flamme. "I smell a book... there it is!". Jeg blev helt paf!
Her sad jeg og snakkede med "en indfoedt", der er gennemfoert dreven ud i skriveriet og i guideboeger - og saa mener han, at jeg maaske har noget, der kunne interessere islændingene.
Jeg lod mig rive med af stemningen og af hans inspirerende tanker. Maaske et af mine bogprojekter alligevel er muligt!
Páll har en (interessant) bog klar til udgivelse om 14 dage. Han skulle hjem til Reykjavík til moede med sin redaktoer. Han ville nævne idéen for ham, da han selv fandt den tilstrækkelig interessant. (Og saa blev jeg mere paf!)
Han fik min email adresse, men jeg vidste ikke rigtigt, om jeg skulle sætte næsen op efter noget. Vel hjemme igen, fandt jeg morfars lysbilleder frem, samt den brevveksling der har været paa paagældende tidspunkt. Det er spændende/interessant læsning - og billederne er faktisk temmelig gode!
Jeg lavede en outline af konceptet, foer jeg lagde mig og fik en time paa oejet.
Da jeg checkede mail her til aften, laa der en mail fra Páll! Hjertet stoppede og jeg glemte at trække vejret i et oejeblik. Hvad er sket? Hvad er resultatet? Hvad med idéen?
Redaktoeren syntes idéen lyder interessant, og vil meget gerne se billederne!!!
Jeg vil hurtigst muligt have et papir-print/en scanning af alle billederne. Det vil nok koste mellem 500 og 700 DKr, men det er det værd! Som Biggi sagde: De billeder er uvurderlige. Ikke alene rent tids- og produktionsmæssigt, men ogsaa indholdsmæssigt. Jeg kan næsten ikke vente med at faa det gjort.
Hvor spændende at skulle begynde at lede efter "spor" og maaske finde nogle af de, der var involveret i "Det groenne Island"... Det er for vildt!
Jeg kan ikke her give nærmere detaljer om oplægget til en evt. bog, men jeg skal nok holde jer orienteret.
"Projekt morfar" er hermed officielt paabegyndt!
--
Eftermiddagen er brugt paa igen at proeve biler - og jeg har nok fundet den jeg vil have. En knaldroed Grand Jeep Cherokee Ltd, aargang 1996.
Mere om det efter weekenden. Nu vil jeg tænke koncept(er).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar