Slut, prut...

Render her og prøver at få pakket den sidste kasse. Du godeste, hvor er der meget "skrammel"! Det gør det heller ikke lettere, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal pakke til... Et halvt år? Tre år? Eller...? Og hvad skal jeg foretage mig? Jeg skal jo ikke bare vandre, så hvis jeg vil udnytte mine muligheder for "dit", skal jeg pakke "det", og hvis jeg vil udnytte mine muligheder for "dat", skal jeg også pakke "det"...

Men, nu er det til at overskue, og så må jeg bare acceptere, at der er lidt flere m3 end jeg havde regnet med.

På tirsdag skal det leveres til udskibning, og så skal jeg leve af indholdet i min rygsæk, indtil kasserne arriverer og udlevere i Island 7-10 dage senere.

Men jeg glæder mig (indimellem pakkeriet). Om ikke andet, så til at være dér og så kun forholde mig til dét. Det bliver rart.

Nå... tilbage til pakkeriet...

Melankoli

Bliver man "melankolsk og tankefyldt", når man står for at skulle tage et stort skridt i livet - f.eks. som at flytte udenlands?
For mit vedkommende tyder meget i hvert fald på, at det er noget af det, der sker... (Surprise!)

Mens jeg render her og skruer ned af vægge og pakker mit habengut, står computeren og spiller noget af al den (af min) musik, jeg har lagt ind. Blandt denne musik er en større samling af musik fra '85 -> '95. Hvor sjovt! Minderne vælder frem, og det er lige før jeg kan smage Pisang Ambon og Southern Comfort mens jeg ligger og flytter "Americanos", "All Around the World", "Black Velvet" og "I've Been Thinkin' (About You)" rundt i min afspiller.

Gad vide hvor alle de mennesker, jeg mødte i det tidsrum, er henne? Dem jeg gik på handelsskolen med. De, der arbejdede på min første læreplads. Mine gamle venner og kammerater... Thomas, Jakob, Gert, Christian... Line, Jeanette, Mette...
---
Dagens bedste og største nyhed er, at en af mine gode og "gamle" veninder er gravid! Hvor er det vildt at tænke - men hvor er det fedt! Det føles rart at de to, der er så glade for hinanden, skal være forældre! :-D

Livet er herligt!

Så er det ved at være...

... ja faktisk er det "lige om lidt"!
Jeg er ved at få en smule stress ved at prøve at koordinere nedpakning, opmagasinering, udskibing og min lillebrors fremleje af min lejlighed. Faktisk flytter han ind, før jeg næsten når at komme ud.

Asj... Hvis jeg bare havde en stor varevogn, jeg kunne proppe tingene i, efterhånden som de blev pakket...

Var i godt selskab hele weekenden. Fik bl.a. en formidabel "going away" present:
* Dansk saltlakrids, så jeg kan få en længsel efter at komme tilbage til DK.
* Norsk chokolade, så jeg kan få længsel efter Norge.
* Et kompas (med termometer og wind-chill skala), så jeg kan finde hjem!

Jeg er meget benovet over de tanker, der ligger bag gaven! Jeg takker ydmygst!
---
Det skal nok gå alt sammen. Nu pakker jeg for alvor løs. Der er dog mere, end jeg havde regnet med - eller er der?

Det er sjovt hele tiden at måtte tænke på hvad, der er nødvendigt. "Dette" for et kort ophold, men "dette" hvis det skal være et længere...

Men om en uge er det lige meget. Så er alt pakket ned og kørt "væk".

Det bliver nu godt! :oD

Suk...

Så er jeg begyndt at pakke. Gosh, for et arbejde! Ikke fordi der er meget, men fordi rækkefølgen ikke er uinteressant. Jeg skal gerne have pakket "alt", men også have tøj og ting til de sidste 14 dage - og til at have med.

Jeg synes, jeg har ryddet godt op, smidt meget ud og sorteret grundigt - og alligevel finder jeg mig selv i situationer, hvor jeg tænker "Hmm... får jeg mon brug for dette?". Det resulterer som regel i, at det bliver pakket til opbevaring...

En af de interessante ting ifm. disse tanker er tidsperspektivet. Hvor længe regner jeg med, at være væk? Hvor lidt kan jeg klare mig med - og stadig have lyst til at "overvintre" i Island?
Det er et konstant kompromis og nogle interessante tanker. Tanker jeg som regel ikke beskæftiger mig meget med. Jeg er jo mere interesseret i at se, hvad der sker...

Men hvor er det overraskende hvor meget "vi" omgiver os med, set i forhold til, hvor lidt vi reelt har brug for!
Meget tankevækkende...

En ny begyndelse

Fri... Jeg har fri... Jeg er fri.

I dag er første dag, hvor jeg ikke længere skal på arbejde. En mærkelig fornemmelse. Det er som at have ferie - og alligevel ikke. Nu skal jeg kun koncentrere mig om at blive klar til Island.

Jeg har kriller i maven. Endelig! Jeg har stræbt mod dette mål så længe, at med kun en måned tilbage, er det næsten uudholdeligt. Det er som om at alle de tanker og følelser, der er rettet mod dette skridt, og som har været tilsidesat på grund af arbejde og andre gøremål, pludselig vælder op i mig.

Det er vist meget normalt. Når der kommer ro på, bliver der pludselig plads til andet.

Der er 31 dage igen til afrejse.

Det er frygteligt - men på en god måde.